Turen til Niue blev en blandet oplevelse. Vejret gik fra ingen vind med store dønninger til et par dage med 10-12 m/s, høje bølger og meget langvarende byger tilbage til et par døgn med let vind – sågar en periode uden nogen – og fladt hav.
Sidstnævnte var selvfølgelig det sjoveste, og som prikken over i’et blev vi en af disse dage forfulgt af en fisk. Den var cirka 1,5 meter lang, og vi tror det var en yellowfin tuna. Den fulgte os i et kvarters tid efter vi fik øje på den. Med den størrelse var vi egentlig glade for, at vi ikke havde fiskekrogen ude..
Den 9. august klokken 14:41 krydsede vi et ret vigtigt punkt, det inkluderede nemlig W168⁰00’2017.
Måske siger denne meridian dig ikke noget, men vi kan fortælle, at det er Frederiksværk Havns antimeridian. Med andre ord nåede vi på det tidspunkt vores vendepunkt, så vi ikke længere sejler væk fra Danmark men er på vej hjem igen :).
En pinlig tilføjelse er, at vi helt havde glemt, at denne tur inkluderede antimeridianen inden vi drog afsted, så vi havde ikke husket champagnen! Den måtte vente til Niue…
Den 10. august landede vi ved Alofi på verdens største koralø Niue. Øen i sig selv er én stor koral, og i modsætning til de andre øer vi har set herude, har den ikke nogle bjerge, den er simpelthen flad.
Her blev vi modtaget af de første delfiner vi har mødt i Stillehavet. For bare at fortsætte med plusserne, så var tjek ind også frygtelig let, og i løbet af de første par dage så vi en del til en gruppe pukkelhvaler! Pukkelhvaler forventer vi at se en del af over de næste par måneder, da vi befinder os i det område de benytter til parring samt at kælve på netop denne tid af året. Nogle fascinerende dyr!
Nu da vi var kommet til land igen skulle vi jo lige ud og handle, og se lige en fin ny butik de havde lavet (mon den gamle var blevet taget af en cyklon?).
En sjov detalje ved kajen vi ligger nær er, at tidevandet og vejret har magt her. På grund af det bliver biler ikke parkeret der over længere tid, ligesom gummibåde løftes op på kajen med en sjov kran. Vi har haft mange sjove ture op og ned med den kran – nogle helt idylliske (lavvande) og andre, hvor vi måtte stå i vand til lige under vore shorts for at komme op/ned imens gummibåden næsten blev kastet rundt (højvande). Her er lidt billeder fra lavvande.
Hvad angår lokalbefolkningen og kulturen her på øen, så er der også kun ros at nævne der. Folk er venlige, hjælpsomme og afslappede, der er hvad man har brug for og ikke mere, og så har vi fundet lækre spisesteder og fascinerende natur. Her er nogle billeder fra vore gåture rundt i byen.
En aften stødte vi lige på denne gruppe uge som var ved at træne deres danseshow op til weekenden efter vi er sejlet videre. Deres dans her er ligeså fantastisk som i resten af Polynesien.
Da vi lidt senere kom ud på båden, og det var blevet mørk, så vi nogle selvlysende dyr i vandet.
Det viste sig at være nabobådens besætning, der var ude og dykke i mørket…
En ting på Niue som skiller sig ud fra de andre øer/lande vi har oplevet er deres gravsteder. Nogle enkelte ligger ved kirkerne, men de fleste ligger faktisk i folks haver og de bliver ikke glemt.
Når man tager en tur under vandoverfladen nær Niue er der også utrolig meget at se på. Eksempelvis her ved kajen.
På Niue har de mange vilde hunde. Nogle af dem med halsbånd på, så måske de har en ejer, men de færdes ligeså frit som kattene derhjemme. En enkelt af disse hunde blev vores trofaste ven og fulgte os jævnligt rundt. Det begyndte en aften, hvor den pludselig sluttede sig til os på vej ud for at spise. Ivrigt gik den foran os og forsikrede sig at vi fulgte med imens den beskyttede os mod de fremmede hunde undervejs – altså når den ikke lige skjulte sig lidt bag Jesper fordi de andre blev for mange og for gøende. Da vi satte os ned for at spise lagde den sig til at sove udenfor, og da vi var færdige og gik tilbage vågnede den straks og fulgte os tilbage. Hvis vi ikke havde vidst bedre selv, havde vi troet, at vi havde en hund…
De sidste par dage på Niue lejede vi en bil, og vi fik kørt på de fleste af øens veje. Her er en MASSE billeder af hvad vi så:
Bilen havde det hårdt, når vi kom på de mindre vedligeholdte veje.
– og indimellem måtte vi bare se gennem fingrene med hvor uretfærdigt støddæmperne blev behandlet ved 20 km/t der hvor man måtte køre 60 km/t…
På øen var der jo også lige en lufthavn vi skulle se 🙂
En ting at bemærke ved Niue var også, at halvdelen af øens huse stod forladte – vi gætter på, at det er lettere at bygge et nyt hus ved siden af det gamle end at rive det gamle ned og komme af med affaldet efter en cyklon. Nogle af de huse som man tror er forladte bor der imidlertid også folk i…
Og så kom vi vej tre fantastiske grotter, og da det fascinerede os så utrolig meget kommer der endnu en laaaaaang stribe af billeder :D. Først grotte nummer et, Ana Atua Cave.
Anden grotte var Palaha Cave.
Efter grotte nummer to var det tiden til en tår at drikke på turen – og måske lære lidt lokalt sprog?.
Så blev det tredje og sidste “grotte”, Limu Pools, som også var et badested.
– og her skulle vi da lige have en snorklende dukkert 🙂
Inden vi gik over og så stedets pool nummer to.
Og så gik turen tilbage til bilen , hvor det gik op for os, at der var moderne toiletter ligefrem.
Videre på turen ledte vi efter et “fortress” – vi regnede med at finde et fort, men vi kom for enden af en vej, og fandt i stedet dette.
På vej tilbage på hovedvejen så vi skiltet til det vi “fortress” vi havde ledt efter klemt inde imellem to huse og med en halv mark ud til vejen… Tanken slog os, om dette sted mon var godt gemt og måske halvt glemt? I det mindste fandt vi det vi søgte, men det viste sig, at det slet ikke var et fort som vi vist i vore trætte hoveder havde forestillet os.
Niue viste sig at være en af de steder vi begge var enige om, at “her kunne vi også godt bo.” Faktisk mener vi at Niue er stedet hvor vi har brugt den frase flest gange. Øen er simpel og har kun hvad der er behov for – ikke det store ekstra. Til gengæld har de en afslappet kultur, med hjælpsomhed, musik og dans, samt en fantastisk natur – både på land og i vandet. Dyrelivet i vandet er også et vidunder for sig, og der er kun en enkelt giftig havslange man skal holde sig fra, men den er alligevel ikke social, så det er vist ikke det store problem :).
Aftenen inden vi forlod Niue og sågar om morgenen frem til vi sejlede var der en hval og dens kalv meget tæt på båden. Endnu en vidunderlig oplevelse. Her er nogle af de utallige billeder vi prøvede at fange dem på :). Aftenen før:
Og afgangsmorgenen:
Da vi den 17. juli vinkede farvel (eller på gensyn) til Niue gik turen mod den nordlige del af Tonga, Vava’u øgruppen. Inden vi kom til Niue havde vi hørt om den danske båd Gwendoline, som var sunket på vej til Tonga fra Niue. De havde sejlet samme rute som os, bare et par uger tidligere. Det var meget underligt at forholde sig til, og vi undersøgte også i alle ender og kanter om der var noget farligt, og om vi skulle revurdere vores rute, men der var ikke nogle problemer… Uanset hvor meget vi havde bearbejdet emnet samt snakket om det før afgang, så var vi lidt mere på vagt end vi plejer at være det første døgns tid, indtil vi var længere væk end Gwendoline var kommet. Men som du kan regne ud, da denne artikel er lagt op fra Tonga af, stødte vi ikke på noget (ud over dårligt vejr, men det må vente til næste artikel, for nu trænger du til en pause fra alle de billeder ;)).
Rigtig god sensommer samt weekend! 😀