Den 2. juli 2020 var den skønne dag hvor Macumba og hendes besætning skulle genforenes, JUBIIIII :D.
Inden denne dag havde kaptajnen haft en del knokleri som forberedelse – primært på grund af coronaen!
Efter at være stået alt for tidligt op, var det med spænding at vi begav os mod lufthavnen.
Som reglerne var formuleret, kunne vi i princippet blive afvist fra at komme ind i England fordi vi skulle angive en adresse hvorpå vi ville gå i karantæne. Vi havde prøvet et hotel, men de tog kun imod arbejdende med tilladelse. Derfor måtte vi satse på at bo på båden, og vi havde derfor angivet havnen som adressen hvor vi skulle bo. Krabats besætning havde imidlertid fortalt at englændere i hvert fald ikke måtte overnatte på deres båd, så måtte vi mon? Den danske ambassade havde imidlertid ikke hørt at der var andre der havde haft problemer med at komme ind i England overhovedet, så vi satsede!
Noget nyt for os på turen blev, at vi var nødt til at bære maskerne for at komme ind i lufthavnen og med flyet.
Derudover kunne vi genkende den lidt “døde” stil i lufthavnen fra vores tur hjem fra New Zealand.
Og flyet var heller ikke just overbooket…
Da vi landede i Heathrow lufthavn fik vi heldigvis ingen coronaproblemer.
Faktisk blev vi hverken spurgt derom eller tjekket fordi vi havde udfyldt indrejseformularen. Vi hentede bare vore tasker og gik ud af lufthavnen.
Først gik vi en længere tur for at komme til en taxa. Denne var imidlertid lidt peberet, så vi tog en endnu længere tur ned til togene. Disse var imidlertid næsten ligeså dyre, og så var de meget besværlige med mange skift. Derfor endte vi med at gå op til taxaerne som satte passagerer af (Jespers sko var på dette tidspunkt næsten slidt helt væk). Der lykkedes det at få en fornuftig pris, og så gik turen mod Southampton i en rigtig engelsk taxa.
Da vi nåede frem til industrihavnen var der kun en enkelt vagt at komme forbi – resten var lukket ned på grund af coronaen. Og til vores store overraskelse kunne chaufføren køre os hele vejen ud til Minervagracht, som var landet tidligere samme dag.
Da vi landede nåede vi lige at se Krabat sejle ind mod havnen efter at være blevet søsat.
Selvom vi var i meget god tid, fik vi lov at komme ombord og begynde at gøre Macumba klar til at blive søsat.
Minervagracht’s personale kunne tydeligvis genkende os, og de vidste præcis hvilken båd vi tilhørte.
Det var fantastisk at blive genforenet med Macumba! Hun så ud lige som da vi forlod hende både ude og inde – hun var ikke engang blevet så beskidt som forventet, hvilket jo var en dejlig overraskelse.
Klokken 15:50 blev det tiden for os, og ligesom med de andre meget tætplacerede både før os gik det elegant og problemfrit at komme i vandet. Vi er dybt fascinere over hvor let de får det til at se ud at løfte en båd op og kante den ud imellem de andre med kun få centimeters afstand!
Det var lidt vemodigt at vinke farvel til Minervagrachts besætning, men dejligt at være tilbage i vandet ombord på Macumba. Den første tur blev meget kort, for det var kun over til Ocean Village Marina lige ved siden af. Her lå Krabat også.
For at fejre Macumbas søsættelse bestilte vi om aftenen pizza leveret til båden om aftenen, ummm :D… Da vi bestilte på nettet læste vi godt med småt, at de kunne være lidt forsinket på grund af coronaen, men det overlevede vi jo nok. Klokken 19:07 sendte vi bestillingen, og de meldte, at klokken 20:05 ville de lande. Da sidstnævnte tid nærmede sig, skete der imidlertid intet! Jane ventede trofast en ti minutter og tjekkede så status på levering. Denne var nu ændret til, at pizzaerne først ville blive leveret klokken 21:05!! Arghhh! VI var ved at være godt sultne. Nå, men vi skulle s.. have de pizzaer, så vi ventede og ventede og… 20 minutter før den forventede leveringstid stod Jane denne gang og spejdede efter pizzabudet… Til gengæld var Jesper på dette tidspunkt blevet så mistroisk, at han var begyndt at bikse noget mad sammen selv. Klokken 21:13 sukkede Jane dybt og tjekkede endnu engang pizzaernes status. Denne gang blev hun mødt med teksten “Leveret – bestil igen”. AAAARGHH!!!!! Heldigvis morede Jesper sig over at se ellers so rolige Jane med spidse læber og damp sivende ud af ørene. Han reddede vist også pizzariat fra en kilometer lang klage ved at servere din berømte hjemmelavede gryderet til sin hidsige, sultne kæreste.
Fra den 3. til den 5. juni lå vi i Ocean Village Marina og klargjorde Macumba til turen hjem.
Igen på grund af coronakarantænen kom vi ikke andre steder end på havnen – heller ikke den dag deres berømte pubs genåbnede! Heldigvis kom Krabats folk jævnligt og besøgte os.
Oprindeligt var det vores plan at bestille madforsyninger til turen hjem via nettet, men til vores held var Krabats besætning, Bill og Moira, så søde frivilligt at tilbyde at klare det for os. De fortalte os også, at ventetiderne på onlinekøb af dagligvarer var omkring tre uger (igen på grund af coronaen…!).
Et bad havde vi intentioner om, men det måtte udskydes, da havnens badefaciliteter var lukkede på grund af…. Gæt en gang… CORONA……….
Billeder og fortællinger fra turen mellem England og Danmark må du vente i spænding med til næste oplæg ;).
Dog kan vi afrunde dette oplæg med at fortælle, at vi sejler efter at lande i Frederiksværk Lystbådehavn fredag den 24. juli klokken 12:00.
RIGTIG GOD WEEKEND!