Meget har vi hørt om trafikken i den Engelske kanal. I vore hoveder tænke vi “firesporet motorvej i begge retninger og en masse små både ved siden af på den smule vand der var til overs”. Og vi blev faktisk lidt skuffede. Selve trafikruten var der maks seks både i syne på samtidig og ved siden af havde vi et flere mil bredt stykke at sejle på, hvilket kun tre andre end os hyggede sig med på det tidspunkt.
Nå men skidt med det, for det var et smukt stykke hvad kysterne angår.
Og vi fik set flere af de “måger” vi har set en del af hernede, og som vi har fundet ud af hedder suler.
Desuden havde vi besluttet os for, at vi ville sejle helt til Cherbourg, Frankrig, for at prøve natsejlads mens vejret var godt til det. Efter en stille og rolig dag kom også en stille og rolig nat, som forløb uden problemer.
Samtidig nåede vi også milepælene med, at Jane for første gang prøvede at sove i båden mens den sejler samt at vi rundede de første 1000 mil på turen.
Da vi op ad formiddagen kom nær destinationens kyst kom vi ind i en omgang dis og senere tåge, som fulgte os til vores plads i havnen. Det er imponerende så desorienteret man kan blive i en tåge. Selv med vore bedste styreevner måtte vi jævnligt lige rette 80 grader til bagbord og så lige 100 grader til styrbord. Vi blev simpelthen tvunget til at stole mere på vore instrumenter end på vore enge evner. Desuden måtte vi også begge to holde vagt, da der jævnligt dukkede andre både op meget tæt på samt fordi indsejlingen også blev brugt at store fragtskibe. En fascinerende oplevelse.
Efter vi var kommet i havn, var vi en tur i byen og handle, og her så vi vore første palmer på turen :).
Og Napoleon var også godt fremtrædende hernede – både i byen og på et museum vi kom på.
Om aftenen kom den anden danske familie også dertil, og vi konkluderede, at det altså er en meget hyggelig tradition at vi mødes i hvert af de lande vi kommer til, så det må vi se hvor længe varer ved.