Indtil videre har vi tilbragt ni dage i La Coruña, Spanien, og omegn. Ud over, at vi nu skulle prøve at holde FERIE på den hidtil lidt hastige tur, så går vi også og venter på nogle lækre nye mastetrin, som lander i morgen.
Under opholdet har vi bedrevet tiden med lidt af hvert. Vi har blandt andet (i en rodet rækkefølge):
Ligget til ankers i en hyggelig lille bugt, hvor vi har lært lokalbefolknings rytme at kende. De sover længe (ligesom os) og op ad formiddagen begynder folk at samles på stranden. Om mandagen og tirsdagen er den fuldstændig proppet ligesom vandet er af ankerliggere samt legende folk i og på vandet. Resten af ugen er der stadig godt med folk
Om natten ligger der tre til fem både til ankers, og til tider kommer fiskerne forbi og skal zigzagge sig igennem
Jane tog også et smut op og kiggede på fyret, som lå næsten lige ved siden af
imens Jesper fik testet den endelig oppustede gummibåds udholdenhed på en tur ind til kysten og tilbage igen i lavvande. Ingen af de lumske klipper fik dog lavet skade
Vi fik endelig spist is udenfor DK.
Noget persille vi havde med hjemmefra var kommet over sine bedste dag og blev derfor søsat med ære
Nogle af dagene lå Macumba også i havnen, og der har vi en del gange vadet rundt i byen og til tider leget turister
herunder hører det sig jo også til at prøve lidt forskellige spisesteder samt lokal mad. Vi har sågar spist BLÆKSPRUTTER. Disse smager faktisk godt når de er rigtig tilberedte. På det lille lokale spisested nummer to oplevede vi for første gang på turen, at visakortet ikke kunne bruges. Da vi ikke havde nok kontanter med i pungen, måtte Jesper på gåtur imens jeg sad og læste den lokale avis. Det lød så dramatisk, da han kom tilbage og fortalte, at han havde været vej et par betjente og spørge hvor den nærmeste automat lå. Trods deres haltende engelsk havde de dog været gode guides.
En hel dag tilbragte vi også på en LANG gåtur rundt om byen for at se Castelo de Santo Anton (en gammel borg som blev brugt til både sikkerhed/forsvar, fængsel og hospital for psykiske patienter gennem tiderne) og Herculestårnet. Derefter gik turen zigzaggende igennem de smalle gader med dinglende ledninger tilbage til havnen.
At ligge til ankers så længe gav os også en prøvelse i ikke at gå helt i stå (det er forbavsende hårdt slet ikke at lave noget…), så vi fik lavet en del ting på båden
Læg forresten mærke til, at Jespers hår er en tydelig indikation på vores afslappende forhold ;).
I morgen (27/8-18) kommer vores pakke, og så sejler vi videre.