Den 16. november hev vi ankeret op fra den hyggelige bugt i Tanna, Vanuatu, og begav os mod Ny Kaledonien.
Undervejs fik Jane afprøvet nye taktikker for at forbedre søvnen efter solopgang.
2 døgn 1 time og 40 minutter efter vores afgang var vi allerede fremme og kastede anker i Nouméa, Ny Kaledonien. En del timer før vi ankom sejlede vi langs kysten, og prøv at se en dejlig udsigt vi havde:
Da solen begyndte at gå ned nogle timer efter vi var landet, fik vi os noget af en overraskelse. En sværm af myrer invaderede simpelthen båden! Vi måtte have ALLE luger lukkede i den lille halve time det stod på, og samtidig finde os i, at der kravlede levende dyr rundt over det hele imens vi sad og spiste aftensmad oppe i cockpittet. Heldigvis erfarede vi de følgende dage, at det ikke var en hverdagsting her :D.
Vores ophold i Ny Kaledonien blev ikke noget helt ekstraordinært. Meget af tiden gik med at gruble over hvad vi skulle gøre herefter samt følge vejret. Sidstnævnte ned til New Zealand ville ikke som vi ville, imens det var perfekt over til “tørke-og-naturbrande-landet”Australien. Ud over det stod den mest på trasken rundt i byen for at finde hvad vi manglede (mest mad). Her er lidt bybilleder:
På en af vore ture, mødte vi en dansk gast fra den danske båd Nordlyset, som var på ved hjem, og senere mødte vi også bådens kaptajn.
I dagtimerne blæste det godt og grundigt, men om natten var det stille og roligt.
Jesper valgte at skifte filteret i vores mini-vandærk (water makeren), og det var vist ret så fornuftigt.
Og båden skulle også lige renses lidt, da de er ret strikse med den slags i New Zealand.
En hel dag gik der også med alt det papirarbejde som skulle klares for at vi kunne komme ind i New Zealand. Der skulle udfyldes utallige sider, tages pasfotos af os selv samt vore sundhedskort mm., og alt hvad vi lavede skulle lige konverteres til andre filtyper. Da vi var færdige var vore hår grå, vore øjne firkantede og computeren ligeså træt….
Lidt god fransk mad kompenserende dog på det punkt (oste fondue med rødvin)
Vi kan informere om, at vi en af dagene så Keld igen (vores firben), så han er stadig i live.
Ellers er der ikke mere at berette fra dette ophold, men glæd dig til historien om vores næste ben :).
Rigtig glædelig december måned :).