Great Barrier Island del 2 og længere sydpå, 22-02-20

Femte stop på Bay of Island blev Oneura Bay. På vej dertil var vi liiige tilbage i Rarohara Bay for at småhandle. På vej derind så vi en hajfinne i overfladen…

Her prøvede Jesper på at få loggen (en fartmåler) til at virke igen. Den havde fået en del begroning på sin vandmølle, så badebukser og snorkeludstyr måtte i brug igen.

Sjette sted var Graveyard Bay nede på den sydlige side af øen.

Her var der også hajer! En lokal nabobåds børn lokkede og legede ihærdigt med dem med fiskerester imens en anden nabobåds besætning festede og badede….

Dagen efter tog en tredje nabobåds besætning en dukkert lige inden de sejlede. Få minutter efter de havde forladt stedet så vi en haj der var oppe og kigge samme sted.. Nu er det jo ikke fordi vi er (ret) skrækslagne hvad hajer angår, og de ivrige lokale sagde også, at disse såmænd er helt ufarlige…. Men alligevel…. :S… Da Jane skulle have et bad kom hun godt nok i vandet, men det gik “en smule” hurtigt med at komme op igen….

Endnu en gåtur blev det også til her. Vi skulle “bare” op og se et sted med noget varmt vand, men der var lidt længere end forventet derop. Da vi skulle tilbage foreslog Jesper ligefrem at vi prøvede en anden rute, som var en smule længere. Denne “anden vej” tydede på ikke at være den mest brugte. Vi mødte i hvert fald ikke et eneste menneske, og da vi på et tidspunkt stoppede op for lige at få pusten, blev vi næsten angrebet af to krigeriske lavtgående New Zealandsk isfugle. Vi gætter på de havde en rede lige i nærheden, som de ville beskytte mod farlige store dyr som os! Fuglene i sig selv er ikke ret store, men fordi vi slet ikke var forberedte på dem, og fordi de jo nærmest sigtede efter vore struber (ja ja en vis form for overdrivelse fremmer forståelsen), blev vi begge så forskrækkede, at vi nær havde tisset i bukserne! Da vi nærmede os slutningen af turen, som havde varet i over fire timer i godt kuperet terræn(!),  var vi en smule mere stille end vi plejer at være på en gåtur……

(ser den mon farlig ud?)

Da vi, langt om længe, kom tilbage til gummibåden, ventede der os den dårlige overraskelse, at vores fine lille dannebrog var væk. Da vi havde sørget over det i nogle minutter, fik Jesper heldigvis øje på det på bunden af vandet. Som bonus var vi så heldige, at det var lavvande, så med et lånt fiskenet fik vi det op igen :D. 

Vores syvende og sidste opholdssted ved Great Barrier Island blev i Puriri Bay (alias “Hajbugten”).

Vi havde nogle uger tidligere læst en artikel om, at flere hundrede hammerhaj-unger var blevet set med en drone i denne bugt. Trods vores respekt for hajer, så var vi jo lige nysgerrige efter om de stadig var der, og vi blev bestemt ikke skuffede! Flere timer brugte vi oppe i mastetrinene, hvorfra vi kunne se dem og deres yndefulde, systematiske svømmen frem og tilbage. De var omkring 1,5 meter lange, og vi så op til seks unger på samme tid.

Sjovt nok virkede de så ufarlige, at vi ikke havde problemer med at sætte os i gummibåden, da vi skulle ind til land for at se lidt af byen. Da vi nærmede os kysten var vandstanden temmelig lav et godt stykke, så gummibåden måtte trækkes.

Efter Great Barrier Island vendte vi snuden mod Taoranga. Første stop på turen blev i Kennedy Bay den 29. januar.

Den 30. januar fortsatte vi til Buffalo Bay, hvor vi var inde og handle.

Den 31. januar tog vi lige et smut til den populære badestrand Hahei Bay for at hilse på Krabat igen.

Dagen efter, den 1. februar, sejlede vi til Slipper Island – en rigtig hyggelig lille ø.

Vi var så heldige, at der var delfiner i området da vi landede.

Det var lørdag, og rigtig mange kiwier var i netop denne bugt og nyde det lækre vejr. Der blev festet, sunget, spillet, badet, snakket osv. Det skal noteres, at det vist var sommerferiens sidste weekend…

Det viste sig også at være et dejligt snorklested, og en stangray blev også set flere gange (ingen hajer ;)). Som “bonus” var det også et sted hvor båden blev fuldstændig invaderet af fluer, så Jesper kunne skifte fiskestangen ud med fluesmækkeren for en stund.

Om aftenen var de lokale ude og lufte deres heste og hund.

Og så var det her “flue-epidemien” begyndte.

Den 2. februar fortsatte vi til Whangamatar Harbour. Da vi nærmede os målet, fik vi selskab af en stor flok delfiner, som hyggede sig imens de underholdt os.

Den 3. februar nåede vi så ned til Taoranga, men da artiklen allerede (også) er blevet riiiiiigelig lang for denne gang, må vi hellere gemme oplevelserne hernedefra til næste omgang ;). 

Rigtig god weekend!