Som starten på det nye år må det være tiden til en artikel mere med en masse billeder :). Efter 23 dages krydsen rundt i det smukke bugtområde “Bay of Islands,” på den østlige side af det nordlige New Zealand, er det heller ikke svært at finde materiale dertil. Vi kan afsløre, at temaet er natur, dyr og gåture.
For at give et indtryk af, hvor luksuriøs Bay of Islands er for sejlere, så er her et billede over vores sejlads i disse tre ugers tid.
Vi nåede at prøve 11 forskellige ankersteder. Hvilket af disse der var det mest fantastiske vil vi aldrig kunne sætte sætte en finger på. For at understrege hvor kort der var imellem de dejlige steder, så sejlede vi i denne periode kun 78 mil! Derfor er det nu mere båden der får alger på end os der bliver trætte af at sejle for langt!
Nå, men lad os se på logbogens notater og billedernes historier:
Den 5. december startede vi med at sejle til Te Ti Bay, hvorved der lå et stort supermarked, for vi trængte til forsyninger efter at tjek-ind myndighederne havde været forbi. Allerede på vej ind for at smide ankeret så vi de første modige turister, som var ude og se vandet fra oven på en alternativ måde.
På vej til supermarkedet bemærkede vi hvor meget New Zealand minder os om Danmark. Efter al den tid på farten er det virkelig dejligt med lidt følelse af hjemme. Som det første snakkede vi om, at temperaturen i luften samt vandet og vejret er ret ens med det danske om sommeren (det er sommer hernede nu). Hvad planter angår, så genså vi kontrollerede græsplæner med vore kendte ukrudstyper. Dog var der også planter ude i grøften, som derhjemme kun ses i krukker indendørs.
Hvad dyrelivet angår, så var det også en fornøjelse at gense solsorten, gråspurven og sågar de små måger.
Imens vi lå her måtte potten have en opdatering med lidt nyt grej.
Den 7. december fortsatte vi til Whale Bay, og det var bare en WOW tur og et WOW sted!
På vej derover kom vi forbi et af de store luksusskibe samt nogle af de lokale, som var ude at fiske.
Og vi nød synet af naturen.
Og vores udsigt fra ankerstedet var i top.
Her begyndte vi for alvor at forstå, hvorfor New Zealand blandt andet blev brugt flittigt som kulisse til eventyrfilmene “Ringenes Herre”. I starten kiggede vi flittigt efter hobitter, for de måtte da hoppe frem et eller andet sted! Det lykkedes ikke at se dem, men til gengæld var der får og fugle :).
For første gang siden DK hørte vi her fasaen :). Og nær os “boede” der nogle skarve i et træ.
En dejlig gåtur blev det også til, og det var sågar Jesper der besluttede, at vi skulle helt op på toppen og kigge. Jane fulgte bare frivilligt med!
Den 9. december gik turen til Napua Bay.
Her fik vi os lidt at et kuldegys, for da vi stod op om morgenen var temperaturen i båden helt nede på 17,4 grader, brrrr… I den anledning fik vi fundet vore morgenkåber frem, som har været gemt væk siden Europa.
Da vi nåede den 11. december hev vi ankeret op og fortsatte til Otaio Bay (ved øen Urupukapuka).
Og sådan så det ud i denne nye smukke bugt:
Inklusiv mere dyreliv.
Imens vi lå her kom toldvæsenet forbi på inspektionstur. Da vi jo var tjekket ind helt efter bogen smilede de bare og hilste.
New Zealand er første land hvori vi har oplevet at de tjekker så meget op på at alle har papirerne i orden. Regelmæssigt ser vi også politiet og fiskerikontrollen.
På Urupukapuka (er deres navne ikke bare skønne at udtale? ;)) fik vi også gået os en dejlig tur.
Den 12. december var det tiden at få fyldt køleskabet op igen, så vi vendte tilbage til Te Te Bay. Dagen efter fortsatte vi til Motuarohia Island (også kendt som Roberton). På turen dertil var vi så heldige, at vi sejlede forbi nogle delfiner som hyggede sig – muligvis nød de også at der var fem både i nærheden, som sejlede i slowmotion for at nyde synet af dem.
Også på Motuarohia Island blev det til en dejlig gåtur.
Den 15. december fortsatte vi til Te Hoe Bay (Assasination Cove).
Her flyttede en meget madglad and næsten ind bag os, og det var jo også dejligt at se en and igen. I starten havde den en ven med. Mågerne var heller ikke generte.
Vi havde også besøg af en del af disse.
Næste dag, den 16. december, sejlede vi til Motutukape Island lige ud for Opua (hvor vi i sin tid tjekkede ind). Her endte vi med at ligge nogle dage, da det blæste godt. På vejen kom vi tæt forbi et smukt gammelt skib samt endnu en luksusliner.
Og vi mødte flere der var på vej op for at se det hele fra oven.
Ellers så vi, som noget nyt, småbyer.
Vi så også en båd, som vi havde set tilbage i Fiji. Den havde tilsyneladende haft en dårlig tur herned. Som du kan se, har de det gule flag oppe, så de er på vej hen for at tjekke ind, og så mangler de en stor del af deres mast :(.
Vi fandt et hyggeligt sted at ligge i den store ankerbugt, nemlig ved siden af en lille ø.
Ud over mange både var der også en del sociale ænder som havde fundet ud af at tilpasse sig forholdene her.
Da vi nu var ved en havn, var det også tiden at få vasket tøj, og for første gang siden Panama var det her os selv der skulle vakse det… Da tøjet var ved at være færdigt, passerede en front lige hen over os. Over et par minutter gik vi fra næsten vindstille og tørvejr til ØSENDE regn og hård vind. Da regnen stoppede og vi kom ned til gummibåden var den også godt fyldt med vand, og vi havde selvfølgelig ikke en svamp med… Da vi kom tilbage til båden havde den også fået noget af en tur. Et par af fenderne ude på siden af båden var “hoppet ombord” og nede i kahytten var en kop, en dunk mælk og vores opvaskesæbe hoppet ned på dørken. De to sidstnævnte havde ikke kunne klare mosten, så det endte med at blive hovedrengøringsdag under dørken…. Heldigvis havde vores dejlige anker klaret det uden problemer, og vi havde afstand nok til de andre både. Vi så en del andre både der måtte ud og kaste anker igen.
Den 19. december havde vejret lagt sig til komfortniveau igen, så vores tur fortsatte til Koroareka Bay. Her var der en hyggelig turistby.
Vi lå egentlig fint inde imellem en del bøjer, men som forholdene var, blev vi svinget godt rundt af tidevandet, og så begyndte et par af bøjerne at ligge for tæt ved os. Vi valgte derfor at lægge os lidt længere ude.
Imens vi lå i Koroareka Bay nåede vi en gåtur op til et historisk sted.
Et morsomt højdepunkt på turen var, at Jesper så New Zealands berømte nationalfugl på toppen af bakken. Vi havde jo også set på et skilt, at de skulle være her.
Med sin hale og lidt korte næb var Jane dog ikke helt overbevist om at det var en kiwi, så vi forhørte os blandt nogle lokale. De grinede lidt af os og fortalte, at denne weka minder meget om kiwier og at de tit bliver forvekslet. Imidlertid er kiwien et natdyr og meget menneskesky, så vi skal ikke forvente at se en sådan i naturen. Desuden har kiwien netop ikke hale, og dens næb længere.
Efter denne oplevelse måtte vi lige vej en bogforretning og finde en lille fuglebog ;).
Den 21. december begyndte julekalenderen at virke, for vi kom i julehumør nok til at få pyntet op til jul samt nydt glögg og guf. Og i dagene efter kørte det bare :).
Den 23. december blev der handlet ind i to forskellige byer inden turen gik til Paroa Bay. Her blev der julehygget i top.
En lille kiggetur ind på land blev det også til her.
Nogle får ville gerne forbi os, men de var lidt nervøse over vor tilstedeværelse. Efter at have set os lidt an, pilede de forbi, men sjovt nok stoppede de kort efter for at kigge lidt på os igen inden de stille og roligt fortsatte.
Desværre erfarede vi, at alt langs kysten var private ejendomme, så Jane tog en strandtur imens det var lavvande, og Jesper nød udsigten fra båden af.
Lidt besøg på og omkring båden fik vi også
Den 26. december fortsatte vi til Omakiwi Cove.
På vej ind for at gå en tur her, så vi en stingray, og en lokal mand fortalte, at de er helt normale hernede. Smukt var det også, så her er lidt billeder fra strandgåturen (ved lavvande igen).
Senere på dagen mødte vi et new zealandsk-canadisk par, som snart ville drage på langfart selv. Da vi ovre hos dem til en sundowner, prøvede de at bilde os ind, at en lille blå pingvin er meget almindelig at se heromkring. Trods deres ihærdige forsøg var vi dog ikke så lette at narre :D… Først da de havde grinet lidt af os og fandt billeder mm. på nettet måtte vi give os. Der er faktisk blå pingviner hernede..!
Da vi dagen efter, den 27. sejlede videre til Oke Bay tror vi faktisk også vi så en…. Vi fik bare ikke fanget den med kameraet…
Oke Bay blev sidste sted i Bay of Islands. Det var et meget populært sted iblandt de lokale, og efter at have sejlet i deres farvand i en måneds tid, var vi slet ikke i tvivl om, at kiwierne er bådelskere! Der er altid mange af dem ude at sejle, fiske, bade og hygge sig til vands. Netop dette sted var der hele tiden en masse børn og voksne der var i vandet uden nogle hentydninger til, at vandet var koldt. Derfor skulle vi da også lige prøve…. MEN selvom havtemperaturen er omkring de 20 grader hernede, så er vore kroppe altså ikke tilpasset de omstændigheder endnu :S… Det blev til korte fornøjelser samt forsøg med våddragt i det grumsede vand.
Som en god nyhed kan vi fortælle, at Keld blev spottet i live og vel den 27. december. Han var også nysgerrig da vi satte lidt vand frem til ham.
Med disse ord vil vi alle (Keld, plastikanden, Macumba, Jesper og Jane) ønske dig et RIGTIG GODT nyt år!