Madeira – eventyrenes ø, 15-10-18

Nu er det ikke fordi vi er hjerneskadede, men da vi kom til Madeira den 4. oktober og skulle til destinationen Funchal, kom vi til at sejle forbi en lufthavn – og så kom kameraerne da frem.

Specielt fordi landingsbanen er lidt speciel. (Der ligger sågar en havn inde under)

På vej ind i vores havn mødte vi en af de utallige charterskibe (vi har tabt tallet på hvor mange der har været på besøg i vore dage her)

og med et vikingeskib samt palmer lige om hjørnet kunne vi jo ligesom mærke i storetåen at et nyt eventyr var begyndt.

Faktisk var det ikke tilfældigt at vi var landet den 4. oktober. Den 5. oktober skulle vi nemlig ud i lufthavnen og hente Louise (Jespers datter), som var blevet fristet til at komme ned og besøge os. Til vores store overraskelse kom hun dog ikke alene!

 

svigermor Nina var med, som en fantastisk overraskelse. Og det var underholdende at se dem indvie deres fælleskahyt den første nat

Imens besøget stod på fik vi også set og oplevet en masse. Blandt andet så vi en masse nye planter

inklusiv bananer

Dyrelivet charmerede os også selvom der ikke er helt så aktivt som derhjemme

ligesom byen gjorde

Vi fandt lækre spisesteder

den ene dag var det dog med et ikke så velegnet vejr

Heldigvis var Nina (som altid) kvik og fik fundet plads indendørs ved et bord sammen med et par hyggelige og snaksagelige englændere inden vi blev gennemblødte. Da vi gik hjem havde regnen også taget et træ med sig ned, så vi måtte gå en anden vej tilbage til havnen.

Vi fik også prøvet en af Funchals berømte svævebaner

og impulsivt tog vi en tur i træslæde ned af stejle bjerggader med glat asfalt, wuhuuu (det er en meget gammel klassisk transportmåde for de rige, når de skulle nå kirken til tiden, for toget var sjældent til at stole på tidsmæssigt)

Vi fik også prøvet et par turistbusser med god udsigt

(nogle mere friske end andre)

for at komme ud og opleve Europas højeste klippe (verdens 3. højeste) Capo Girão

Efter at have oplevet det meste af storbyen skulle vi også ind og opleve øen, så vi lejede en bil og tog på eventyr. Først på turen var Pico de Arieiro – en af de højde bjergtopppe her.

og så tog vi en tur igennem den  forbløffende frodige natur, når man tager højden i betragtning, imens vi ledte efter et godt sted at spise

Sidste billede viste det tredje sted vi var inde. Udefra så det ud som en kiosk, så vi var egentlig også på vej videre indtil vi opdage, at hun havde startet op i et bål under tag ved siden af en vinmark da vi havde spurgt ind til deres pizzaer. Så blev vi jo nysgerrige, og det viste sig at være et rigtig godt lokalt sted. “kioskdamen” var ovre og vække sin mand så han kunne komme og grille de grillspyd vi fik under lokalretsnavnet espetada.

Selv de lokale katte underholdt os indtil maden var klar

Ovenpå denne oplevelse var vi helt oppe i skyerne, og så var det jo passende med en tur under jorden, så vi var inde og opleve en af vulkanøens smukke grotter

Endelig ville vi slutte af med en dukkers i en af deres smukke naturpools, men vejret var ikke med på det, så vi nøjedes med at kigge og så hygge os med en kop varm kakao ved siden af.

På turen erfarede vi, at de har ufattelig mange tunneller herovre samt at bremserne hurtigt bliver varme når man skal ned fra bjergene.

Den 10. oktober vendte tøserne hjem igen

Dagen efter (den 11. oktober) var Pumbas mandfolk ivrige efter at få lavet noget på båden, og kvinderne var hooked på en gåtur oppe i bjergene, så vi delte os. Tøserne startede med at bruge 1½ time på at finde den bus som førte os dertil – brochuren stemte ikke, og hver buschauffør sendte os til en anden. Til sidst gav vi op og tog en taxa – så kunne vi tage bussen hjem (bortset fra, at den sidste bus var kørt da vi nåede frem lidt før solnedgang. Heldigvis sad der en erfaren taxachauffør og kiggede målrettet mod slutpunktet på den tid.. Bedre held næste gang).

Turen blev fantastisk og et par kilometer længere end de angivne 11 km, da skiltning ikke er hvad der er mest af i bjergene. Vi fik set langt ned, skyer indefra, vandfald (med meget velsmagende vand) samt knævret og mærket naturen, dens storhed og ro. Vi var begge fuldstændig høje under og efter turen, og det var ikke på grund af chokoladekiksene…

I dagene derefter har vi bare taget med ro og god mad, og i går (14/10) fik vi så fået handlet ind til næste ben (tur), som starter om et par timer, samt nogle dage til ankers

og gjort noget af det langtidsholdbart

Til slut kan jeg nævne, at vi var godt udrustede da Leslie (orkan af kategori 1 da den var på vore længdegrader) kom forbi. Heldigvis fik vi ikke rigtig brug for noget af det, for hun gik et godt stykke nordom, hvormed vinden og bølgerne ikke var slemme. Vores flinke havnefoged Rafael var ellers rundt hele tiden og tjekke op på at alle var klar og at der ikke var nogle problemer.

Desuden har vores gast Peter valgt at søge nye veje, så han er afmønstret, og i går aftes gav Ninette Jespers manke en trimning, så han er blevet rigtig fin igen, men stadig med langt sejlerhår :). Dermed er vi klar til afgang.

God vind til jer derhjemme hvor jeg hører, at temperaturen er noget a la den hernede…

391total visits,1visits today