De Kanariske Øer – del øst, 16-11-18

Efter at have ventet på bedre vejr på Tenerife, sejlede vi den 26/10 til Gran Canaria. På turen over så vi grindehvaler et par gange

– og fik skyllet sure klipklappere

Jesper fik desuden installeret samt testet watermakeren, hvilket var et stort skridt inden den store tur. Sjovt nok synes han, at Jane skulle være den første til at prøvesmage…

Da vi nærmede os øen mødte vi en kæmpe flok måger, og selvom vi endnu ikke havde fået bid på fiskekrogen, måtte den trækkes ind, da fuglene tilsyneladende var mere fristede af den end fiskene var.

Gran Canaria er en imponerende ø

og på sydenden er den et lidt sjovt syn. Imellem bjergene ligger der i hver bugt en “isoleret” lille turistboble med kæmpe store hoteller. Imellem disse “bobler” er der øde.

I en af disse bugter (Punta de Tauro) smed vi anker, og overnattede.  Dagen efter, den 27. oktober stod vi tidligt op(!) og fortsatte mod den mere østlige ø Fuerteventura. Det blev en lang men dejlig tur, hvorunder vi også fik rundet de 3000 sømil (5556 km) på turen. Desuden fik vi også set paragliders

samt en del “Sahara-strand” inden vi forlod Gran Canaria (vi så også dette sand på samme side af en ø senere, så gad vide om det faktisk er sand fra Sahara? – det er vist noget med, at Saharas sand også kommer helt til regnskoven ovre i Sydamerika og er en primær kilde til dets frodighed)

Efter 14 timer og 20 minutter på vandet kom vi, lidt trætte, i havn i Morro Jable. Vi fik lagt til på enden af en bro (selvom det ikke var beregnet til det), og knap havde vi slukket for motoren før en gut kom og bad os flytte os. Heldigvis havde han fundet en plads til os som vi havde overset, så det blev en ret hurtig og let flytning.

Vi tilbragte hele den 28. oktober i Morro Jable, og her fik vi set nogle dyr. Blandt andet nogle store hvide og elegante fugle samt regelmæssigt besøg af en fiskehejre og en grubbe gæs. Sidstnævnte kom forbi et par gange om dagen og var villige til håndfodring

Desuden fik vi også set to STORE rokke (vi mener det er pilrokke) som lå og svømmede frem og tilbage i havnen (vi har kun film deraf, så der må I lige ind på facebooksiden og kigge).

Den 29. oktober gik turen så videre. Vinden var i den forkerte retning og for kraftig til at vi kunne komme problemfrit ud, så en motorbåd med dykkere ombord var flinke til at hjælpe os. Vinden gav os også en lidt hård tur, og Jane fik flyttet sine grænser hvad angår bådens krængning (hvor meget den “ligger ned på siden”).

(bemærk som viskestykket hænger)

På grund af vejret nøjedes vi med en kort tur til Playa de Ginigiama på Fuerteventura. Dagen efter fortsatte vi til Porto del Castillo, Fuerteventura. Dette var en lille havn op ad et kæmpe TURISTområde. Der var masser af aktivitet og spise- samt shoppingmuligheder. Sjovt nok var de ikke vant til at have gæster i havnen, så det tog nogle dage før vi fik fat i en vi kunne betale til – havnefogeden var nemlig på ferie.

(kan du finde Macumba?)

Vi mødte desuden en dansk dykker, som arbejder her.

I dagene efter fik vi leget turister og brugt alt for mange penge 😉

Det var i øvrigt Halloween den ene aften

og Jesper fik brugt sin GPS hver 10. meter når vi skulle gå efter noget bestemt (han er vildt god til at navigere til søs, men på land kan der ske forbedringer…)

Ud over at lege turister blev der også lavet lidt på båden – specielt da vi måtte blive lidt længere på grund af vejret.

Hvad angår naturen i dette område havde de en helt fantastisk klippekyst, hvor man kunne se vejrets rasen (hvis I kan se bølgerne, så var det lige i retningen MOD dem at vi skulle, og de var en tand for store til at vi orkede det den dag)

og så havde de en beboer vi ikke har mødt før på turen

Den 4. november kom vi endelig afsted fra Porto del Castillo. Prognoserne sagde, at vind og bølger skulle lægge sig, og vi trængte til at komme afsted. Vi startede imens bølgerne stadig var ret store fordi vi kun skulle et lille stykke inden vi skulle ind og tanke, og vi ville gerne have så meget som muligt ud af dagen.

Imens vi ventede på at kunne få tanket opdagede Jesper, at køleskabet var bukket under, hvilket ikke er så godt for os med al vores medicin. Jesper havde forudset hjemmefra, at det ville ske på et tidspunkt, så vi havde et nyt køleskabselement samt kompressor med, men det kunne vi ikke skifte før vi nåede i havn senere på dagen.

Lad os lige notere, at de Kanariske Øer er kendt for deres NØ vind, og den havde vi rigeligt af alle de dage vi skulle netop mod NØ. Denne dag var endnu en af dem. Den stakkels Gertrud (motoren) knoklede en frygtelig masse timer.

Da vi nåede i havn i Marina Rubicon, Lanzerote, måtte vi kaste os over køleskabet og vasketøj inden aftensmaden kunne indtages 5½ time senere

(den gamle kompressor var så gammel, at man ikke kunne skille den ad med gassen blivende i det, så efter en masse grublen var vi nødt til at klippe den over og lade gassen sive ud. Vi gik på dækket en god del tid, for vi vidst ikke hvilken gasart det var, og selvom gasalarmen ikke gik i gang tvivler vi på, at det var sundt for os eller naturen 🙁 )

Den 5. november trængte vi til at se noget andet end vand og havn, så vi lejede en bil og kørte derudaf.

I løbet af dagen nåede vi at se Laguna de los Ciclos (en grøn sø) ved siden af El Golfo

La Geria og deres vinmarker

samt Cueva de los Verdes (en imponerende grotte der sågar har en koncertsal…)

følgende to billede blev taget oppe på “første sal”, og en af de deltagende blev bedt om at kyle en sten ned på underetagen. Vi blev alle dybt overraskede, de stenen ikke kom længere end et par meter, for den “nederste etage” var bare et spejlbillede i en 20 cm. dyb MEGET stillestående vandpyt. Imponerende!

Den 6. november skulle vi til at tilbage mod Tenerife, da vi havde booket en havneplads der den 10. november. ENDELIG skulle vi til at have vinden til vores fordel, MEN så var der selvfølgelig ikke noget af den de første par dage… Nå men denne dag sejlede vi kun lige ned til den sydøstlige ende af Isla de Lobos (en mini ø imellem Lanzerote og Fuerteventura). Resten af dagen stod på afslapning og imens Jane slikkede sol tog Jesper en dukkert i det krystalklare vand.

Den 7. november blev en transportdag ned til Punta de la Tinosa, Fuerteventura.

Her overnattede vi til ankers, inden vi tog en 12 timer og 50 minutter lang tur videre til Bahina de la Melonera, Gran Canaria. På så mange timer kan man nå en del, så der blev spist, solbadet

klatret på trin og leget med kamera

og set delfiner (de er stadig så fantastiske at se på når de leger)

Selvom dagen startede uden vind, kom den noget op ad formiddagen, og da vi kom fri af øens påvirkning steg dens styrke stille og roligt. Da vi nærmede os destinationen havde vi en stabil og kraftig vind i en god vinkel, og kombineret med medstrøm nåede vi helt op på 10,7 knob (vi ligger på en 5-6 knob på en god normal dag).

Da vi havde overnattet ovenpå den lange tur sejlede vi ind i havnen om formiddagen den 9. november. Her havde vi aftalt at mødes med et par af Jesper gamle kollegaer, Sheila og Hroar, som var på ferie på Gran Canaria. Det blev til en kanon hyggelig dag!

Den 10. november gik turen fra Gran Canaria til Santa Cruz, Tenerife (hvor vi stadig ligger). Turen startede rigtig roligt og afslappende, men da vi kom lidt fri af Gran Canaria kom vi ind i det der hedder en accelerations zone, hvor vinden blæser kraftigt op. Dem har de en del af hernede, og vi blev også blæst godt igennem og fik banket nogle pæle indtil vi kom fri af accelerations zonen. Vi opdagede, at vi faktisk lå nogle få mil fra “Pumbanerne,” der var på vej til samme destination, og da de meldte samme vejr over radioen var der ikke andet at gøre end at sejle videre (der var ikke noget farligt i det). Til gengæld hjalp det lidt på humøret at høre Jesper og Pumbas Niels snakke over radioen (alle vi som lytter med kommer altid til at grine over deres opkaldsritualer med mere). Da vi kom fri af accelerationszonen var der stadig godt med vind, men bølgerne blev i det mindste mere humane.  Vi landede i Santa Cruz kl. 20, og det er noteret i logbogen, at dette var første tur i den kategori, hvor Jane ikke blev søsyg, så nu må hun have fået søben! 🙂

Vores beretning her fra Tenerife må I så have til gode til lige inden vi drager over “dammen”. Vi satser på at lægge den op den 29. november (indtil videre).

God weekend!

414total visits,3visits today