Naturens kongedømme Tonga, 04-09-19

Vores tur til Tonga blev våd men også oplevelsesrig. Om natten havde vi regn og torden, men om dagen kunne vi tørre de mange gennemblødte regnsæt, jakker og andet godt. Vi så ikke noget til den sunkne danske båd, og vi havde ingen problemer på turen.

Blandt det mere sjove var, at vi den 18. august klokken 15:07 passerede datumlinien. På et splitsekund blev det pludselig til den 19. august klokken 15:07 – men bare rolig, vi føler os ikke ældre ;). Hvis nu du sidder og tænker “jamen er datumlinien ikke først på 180⁰Ø/W? og Tonga ligger jo kun på omkring 174⁰V” så har du helt ret. MEN for nogle år siden valgte Tonga at gå fra at være på “vestsiden” med en tid der hed UTC-11 til at være på “østsiden” med UTC+13. For at sætte prikken over i’et er de faktisk det eneste land som er i denne nye “hjemmelavede” tidszone. Som resultat har ikke alle vore ting og sager ville anerkende at denne tidszone overhovedet eksisterer, hvilket har givet os lidt forvirring, udfordringer samt morskab.  

Da vi passerede denne datumlinie så vi nogle gule bøjer ligge på linien med omkring en mil imellem dem. De havde MMSI numre og hele mulletjavsen. Vi synes det var imponerende, hvis det var markeret hvor den reelle datumlinie ikke fulgte den teoretiske, så vi sendte tanken videre til en klog mand indenfor søfarten (Billenstein). Med hans og en ligeså klog mands assistance blev denn idé dog hurtigt afkræftet. I stedet fortalte de os, at det nærmere var en form for målestationer eller lignende. Nå, men det vidst vi jo ikke på det tidspunkt, så vi fejrede begivenheden :).

Den 20. august kom vi så til Neiafu i den nordlige øgruppe af Tonga kaldet Vava’u Group. Småregnen blev kompenseret af en pukkelhval, som lige kom op og tog en vejrtrækning kort bag os for at byde os velkommen :). (vi nåede desværre ikke at fange den med kameraet, så du må “nøjes” med naturen).

De første dage erfarede vi, at øgruppen var rolig og smuk med 90% af oplevelsen gemt i dens natur – både på land og i vand. Og vi nød når det var tørvejr.

Vi hørte en masse fuglesang samt så frugtflagermus/flyvende ræve (flying foxes) i et træ tæt på os. De kunne tydeligt høres når alle ungerne samtidig skulle have mad eller regnen generede dem.

Inde i byen var der jævnligt sang, bandt andet fra en live gudstjeneste eller fra et spisested. Her er nogle indtryksbilleder fra byen af.

Ud over vilde hunde og vilde høns har de også en del vilde grise her.

Vi bemærkede også tydeligt, at lokalbefolkningen dyrker deres traditionelle beklædning den dag i dag. Blandt andet deres ta’ovala (et stykke stof rundt om livet udenpå dragten) så vi ofte. Desuden fandt vi ud af, at når en person dør, så skal de som var dem nær gå i sort tøj i en periode. Periodens længde afhænger af hvor tæt knyttet personen var til den døde, og det gik fra et par dage til et helt år.

På markedet endte vi også med at købe en spændende rodfrugt (?), som skulle prøves i aftensmaden. Den skulle efter sælgerens sigende være kræftforebyggende, og de havde først for et lille årti siden fundet ud af, at den var spiselig… En eksotisk tingest…

Ude i Neiafus ankerområde lå der en hyggelig flydende bar med et par søde værter og deres kære hund “Killer”. De lavede fantastiske “fish’n chips”

En snorkletur blev det også til, og det der primært fangede opmærksomheden her var de mange koreller, blå søstjerner og affald.

Vi var også ude og ligge til ankers i et par nærliggende områder. Det ene sted, Muihoea, mødte vi MANGE myg samt lå godt og stabilt fast.

Da vi hev ankeret op næste morgen, havde vi fanget en koral, som var 1,5 gange så stor som ankeret. Den fik båden til at stejle lidt indtil Jesper fik vippet den af ankeret med en kost… Et par store rokker svømmede også fredeligt forbi os der. Kan du på følgende billede finde rokkens to “vingespidser” ?

Næste stop, Mala Island, blev en våd fornøjelse, så de primære foretagender her var at surfe, lægge kabaler, spise og se film.

Når vi altså ikke stod og sukkede over regnen og tænkte “hvad skal jeg nu lave”…

Den 28. august fik vi os noget af en oplevelse. Vi var nemlig ude og se pukkelhvaler på nært holdt. Sammen med seks andre personer, Tongas eneste kvindelige kaptajn samt en assistent fik vi en oplevelse af stor formalt. I otte timer sejlede vi rundt i Ø-paradiset samt lå og ventede på de rigtige øjeblikke, inden vi hoppede i vandet og observerede de store fascinerende dyr og deres elegante bevægelser. Vi kom også virkelig tæt på dem, og selvom vi har taget billeder, føles det ind imellem stadig for vildt til at være sandt!

Da vores lille undervandskamera ikke kunne være godt med i kampen med de store dyr:

har vi fået nogle film fra en anden sejler, som også var med på turen, og det beskriver meget bedre hvad vi så :). Desværre kan vi kun lægge billeder op på denne side, så filmene må du have dem til gode til vi kommer hjem ;). Vi kan dog afsløre, at den som kom tættest på da den skulle op og trække vejret var cirka 15 meter fra os. Vi lignede nogle små fisk i nærheden af dem!

Under vores ophold i Tonga mødte vi en dansk båd ved navn Nordlyset samt en engelsk ved navn Burmese Breeze. Desuden fik vi gensyn med en tysk og en australsk samt en masse både vi ikke kender besætningen på. Vi har altid vist, at verden er stor, og det bekræfter de mange timer og mil der er hele vejen Men at vi til gengæld møder så mange mennesker igen og igen herude giver ind imellem følelsen af det modsatte.

Som du har fået indtryk af, så var vejret på Tonga meget varierende. Af netop denne grund fik Jesper eksperimenteret med lidt af hvert. En dag hvor solen var meget ihærdig fandt han ud af, at kolde øl kan bruges som aftersun, da han standhaftigt stadig kun bærer solcreme i ekstreme situationer…

På en regnvejrsdag blev han til gengæld nysgerrig efter at se, om han kunne fikse Janes gamle kamera. Han fandt det bedste værktøj frem til anledningen og prøvede ihærdigt.

Pandekager skulle da også lige prøves af – det blev i øvrigt en succes, som det ikke er sidste gang vi indtager til morgenmad!

Nu det var gået så godt med pandekagerne og pantryet (køkkenet) var det da også oplagt at se, om man mon kan riste brød på levende flammer, for vi har jo ikke har en brødrister…

Under vores ophold i Tonga erfarede vi, at der var sket et undersøisk vulkanudbrud få mil vest for hvor vi lå den 6 august. Dette udbrud havde efterladt en stor samling af pimpsten, som stille og roligt samt med skiftende retning var på vej mod Australien (google “pumice raft Tonga 2019″/”pimsten Tonga 2019” hvis du er nysgerrig). Inden afgang havde vi desuden hørt om to både, som havde været en lille tur inde i den, heriblandt den danske båd vi lige havde mødt, hvilket skroget IKKE har godt af. Vi fulgte derfor meget med i hvor samlingen lå samt bevægede sig hen. Vi slap heldigvis med blot en lille omvej, og så holdt vi os opdaterede med englænderen, som sejlede foran os. Ingen af os så noget til det. Til gengæld har den efterfølgende bevæget sig op og ligger på nuværende tidspunkt (4/9-19) cirka og blokerer det område vi sejlede igennem for at komme ind i Fiji. Fascinerende! Flere detaljer om turen samt Fiji følger i næste opslag :)…

Nyd nu resten af ugen fuldt ud :D.

172total visits,1visits today