Marquesas hovedø, Nuku Hiva, 27-05-19

Den 13 maj fik vi Nuku Hiva i sigte.

Kort efter landede vi i Baie Taiohae, Nuku Hiva. Det var en lækker bugt med en skøn udsigt. Her er vores udsigt hele vejen rundt.

Efter hurtigt at have været inde og købe det, blev det lokale flag hejst i stedet for det franske.

Imens vi har ligget her har der været nogle store skibe forbi med henholdsvis forsyninger og passagertransport

Forsyningernes kommen kunne vi tydeligt se på butikkernes hylder, som pludselig var fyldte, og samtidig var der nu frugt og grønt også. Dejlig overraskelse!

Byen og dens kultur var af samme vidunderlige slags som på Hiva Oa. Vi vil derfor tage dig med på en gåtur igennem Taiohae by.

Vi starter med at sejle fra båden og ind til “lystbådehavnen,” hvor vi fortøjrer gummibåden iblandt mange andre… Find Holger 😉

Så går vi op forbi de to lokale spise- og internetsteder. Det første er “internetcaféen” uden hurtigt internet,

og det andet er restauranten. Sidstnævnte sted er vi blevet gode venner med ejeren Celina og hendes hund Hiva (som vist er bedste venner med alle).

Allerede her begynder de marquesianske tikier at dukke op, og det fortsætter på hovedvejen, hvor vi drejer til venstre.


Den grønne bygning er banken.
Her brændvæsenet.

Vi bemærker, at langt de fleste biler her på øen er Toyotaer – og typisk Hilux. Vi er SLET IKKE misundelige. Det bliver vi i hvert fald ved med at bilde os selv ind…

Lidt inde i byen ligger der også et smukt katedral med navnet Notre Dame.

Længere ude af hovedvejen ligger en historisk gammel plads, som stadig bliver brugt – måske bare til lidt andre ting end dengang.

Endnu længere ude af vejen ligger der en skole, et hotel og ellers lokales boliger med smuk udsigt.

Et af Jespers mange drømmehuse.

Det var så vejen til venstre fra havnen. Hvis vi i stedet drejer til højre, møder vi det følgende.

På højen ved siden af “havnen” er der for nylig blevet lavet en masse kunst og hyggesteder.

Herefter kommer posthuset.

Og flere fine bygninger.

Øens eneste tankstation ligger lidt længere ude, og med det sagt, kender du nu byen godt.

Med hensyn til maden, så har Jane under opholdet prøvet en af deres lokale specialer. Det smagte meget bedre end det ser ud.

En af de lokale vilde hunde havde måske kunne dufte maden. Den kom i hvert fald for at se, om der blev noget til overs til den.

– og den var heldig.

Hvad angår vejret, så er her heldigvis dejligt varmt og solskin det meste af tiden, men nogle gode regnskyl kommer til tider også.

Heldigvis giver det anledning til lidt afslapning i stedet for at være travl turist samt en undskyldning for at købe frokosten i stedet for selv at lave den ind imellem..

Den 17. maj var vi så heldige, at turistdamen fik os med på en guidet køretur med den flinke chauffør Marty

og et par franskmænd. På turen fortalte Marty om alt lige fra blomster- og trætyper, til befolkningstal og historie. Der var ikke et spørgsmål han ikke kunne svare på, og gav os en masse ophold på fantastiske udsigtpunkter – hvilket jo fører til en masse smukke billeder.

Nede i bugten ligger Macumba ude til venstre.
Flere steder har de turist-salgs-steder som dette med en masse hjemmelavede smykker og andet flot.
(Dette tag førte til en diskussion mellem J&J. Den ene mente det var ægte, og den anden sagde det bare var en ret så god kopi af plastik. Den anden fik ret, og det kom den første til at høre for i laaaang tid… Gæt selv hvem der var hvem…)
PLASTIK-taget set indefra 😉
Her tørrer de kokos
Og endnu et sted hvor de tørrer kokos

Et helt specielt stop var i et stort område, hvor der var masser af arkæologi og historie at se på samt høre om.

På den anden side af træet gemmer sig det berømte fangehul Tai Nui. Det siges, at det sidst blev brugt i starten af det 20. århundrede…

Nogle gamle stengraveringer var der også sammen med en masse tilbageværende af deres “bys skelet”

Dette område mener man kun var for de øverste i klanen, og bordet til højre var enten et bord til dem eller et offersted.
Hullerne var morter til at kværne i.
Det følgende område var fællessted for hele klanen.

Vi så også vores første papegøje på hele turen. Kan du få øje på den i træet?

Vi kan faktisk ikke selv finde den længere :S – men den var der! Den var grøn, på størrelse med en tyrkerdue og så bevægede den sig ovre i venstre side af træet…

Der var mange træer af en sjov type – dens stamme så lettere deform ud. Til gengæld havde den en meget tydelig rungen når man slog på den, og i gamle dage blev træet brugt som kommunikationsmiddel.

Da det var frokosttid kom vi til et lækkert sted i Hatiheu ved siden af en smuk kirke.  

Måske var det på dette tidspunkt tiden at give sandalerne et skyl rent vand?

Den 20. maj blev endnu en stor dag for os.

Polynesien er meget kendt for deres tatoveringer, som ikke kun er billeder og tilfældigheder, men derimod fortællinger og symboler på højeste plan. Vi havde derfor booket tid om morgenen til at få en helt speciel souvenir med herfra.

Da vi mødte op var der ikke nogen tatovør.. Vi ventede og ventede, og en tredje mand dukkede også op. Til sidst gik Jesper på turistkontoret, hvorfra der blev ringet efter ham, og så kom han. Den kulørte mand, Lydo, havde været på god gammeldags geddejagt i bjergene i weekenden, hvor han havde fanget gedder med tovværk.  

Nå, men med lidt hjælp fra en ung, som kunne både engelsk og fransk, lykkedes det os alle at fremlægge hvad vi havde tænkt (ingen af os var helt sikre på form eller sted på kroppen). Lydo sad bare og stirrede ud i luften imens han lyttede. Man kunne godt se, at gennemsnitshastigheden oppe i hans hoved vist var lidt over vi andres. Vi viste ham de stikord vi selv havde lavet, og så var det det. Resten af dagen kunne han huske alle detaljerne uden at se på noter eller spørge, og ved hver af os improviserede han ud af en blå luft en tatovering, som vi straks faldt for. Imponerende!

Når skitsen blev godkendt, røg vi direkte på briksen, og så gik han igang.

Efter 1,5 time på briksen var Janes tatovering ordnet, og da Jesper havde haft samme fornøjelse i 3,5 timer var han også færdig. Resultaterne blev:

At forklare hvad hvert af symbolerne betyder vil hurtigt blive til en 3-4 A4 sider, så det må I vente med til vi kommer hjem – intet er en tilfældighed :).

Imens det foregik snakkede Lydo ikke meget. Han svarede kun hvis nogle spurgte om noget, og ellers var han fuldt koncentreret. Bagefter var han til gengæld meget snaksagelig – og han kunne alligevel lidt mere engelsk end vi først havde troet. Med hans hjælp fik vi lært tre nordlig marquesianske ord – og dem skal du da lige have med.

Ga’ oha = goddag

A pai = farvel

Ko u tau = tak

Som du måske har gættet, forventer vi ikke at blive flydende i dette sprog. Men når de lokale snakker det, lyder det som om de synger, og som du kan se, er de enkelte ord så korte, at det lyder simpelt.

Lige et kort ord om dyrelivet i bugten:

På vej ud til båden sejlede vi tæt forbi en rokke, som var på størrelse med gummibåden!

Inde i havnen faldt vi en anden dag i snak med en af fiskerne, Henry, som snakket med besætningen ombord på andre danske både vi kender til – blandt andet Moana og Havanna (Kurs mod fjerne kyster). Han var så flink at ofte et fiskehoved for at vise os hajerne, som trofast var inde i havnen når fisk blev ordnet. Det var fantastisk! Og siden da har Jesper endnu mindre lyst til at komme i vandet…

I denne weekend har der også været valg hernede. Vi har dog ikke mærket det store stil det. På de mange tavler sat op til valgplakater, var kun tre af dem i brug… Faktisk har vi bemærket det mest ved, at de i dagene med valg og optælling ikke måtte sælge øl og anden alkohol. Men igen, at overholde denne regel blev sådan taget med et gran salt rundt omkring ;).

I dag, søndag, har vi virkelig fået en oplevelse. Vi tog op i den lokale katedral, Notre Dame, og var med til en gudstjeneste. Den var fyldt til randen med liv, musik og sang, og som bonus var det konfirmationsdag, så folk var rigtig klædt ud med blomsterkranse og det hele. Fedt!

og det gav jo anledning til, at en betjent måtte ud og lege lyskryds når nu de ikke har nogle.

Vores plan det næste stykke tid går på, at vi tirsdag forlader Nuku Hiva og smutter over til Ua Pou, Marquesas, hvor vi bliver i nogle få dage. Derefter fortsætter vi ned til Tuamoto atollerne, hvor vi regner med at være en 10-14 dage, inden vi fortsætter til Tahiti. Om der er internetmuligheder til et nyt opslag inden Tahiti ved vi endnu ikke, men det vil tiden vise.

Rigtig god start på sommeren!

Ps. Nu har vi boet sammen på båden i over et år, så der er vel ikke noget at sige til, at Jane er begyndt at få grå hår? 😉

185total visits,1visits today