Vanuatu – sidste halvdel

Hvad angår landsbyen, så prøv blandt andet at se hvor hurtigt de fik bygget deres hytter:

11. november:

13. november:

(bygning nummer to påbegyndes ved siden af)

16. november

Vi erfarede, at deres kultur/samfund er en god cocktail. Specielt er de gode til at blande det gamle og det nye. De lever stadig trofast i deres gamle hytter, som bygges hurtigt op og lige så hurtigt fjernes af cyklonerne. De hjælper desuden hinanden internt i stammerne, uden betaling, så vel som på tværs af stammerne, hvor der byttes i stedet for betales. Alle børnene læres også op derhjemme til det deres forfædre har gjort i generationer. Nogle stammer fisker, andre dyrker frugt osv. Vores landsby var fiskere.

Blandt det nye er til gengæld, at de i deres små hytter bruger solceller til lys og til at lade deres mobiltelefoner op med. Alle børn går i primær skole nær landsbyen og sekundær skole inde i storbyen. Det er også blevet ret normalt at en del unge tager til Australien eller New Zealand i frugtsæsoner for at tjene penge, og så kommer de enten hjem igen eller ender med at slå sig ned i det andet land. Vanuatus små samfund lever også af turismen.  

Flere af dagene var vi en tur inde i landsbyen igen og et par af gangene havde vi guf med til børnene (og de voksne som stadig følte sig som børn ;)).

Denne pige kaldte vi vores charmetrold, for hun var der ALTID når vi var der. Hun storsmilede, og ud over slik var hun også meget nysgerrig med vores mærkelige glatte hår.

Når vi kom med slik spredtes rygtet lynhurtigt, og indenfor kort tid var der mange børn hvor vi var. Til gengæld var de frygtelig høflige og tog ikke mere end ét stykke med mindre de fik lov. Specielt én af pigerne charmerede sig lige til vore hjerter. Hun var der sjovt nok hver gang vi kom med en pose, og hendes øjne de strålede af glæde. Tredje gang lagde hun hånden på Jespers arm og så meget forventningsfuldt på ham, hvorefter hun lige skulle over og mærke på Janes mærkelige glatte hår. Som bonus gav de unge sig en af gangene til at danse en dans for os til deres musik fra radioen i baggrunden. En dejlig overraskelse. 

Vi fik også prøvet deres nylavede “snacks”

Den 12. november tog vi ind og oplevede vulkanen Yasur, som er en af de primære årsager til øens turisme. Den er aktiv 24-7-365, og den har også sin egen stamme. Vi skulle have været afsted klokken 10, men vores chauffør kom først og hentede os klokken 12… Indtil da fik vi lige gået en tur rundt og blandt andet set hvordan det gik med at bygge deres nye kirke.

Manden til højre er Stanley, stammens høvding.

Vi nåede det dog lige til tiden.

Da vi kom ud til Vulkanens fod skulle vi spørge vulkanens stamme om tilladelse til at blive kørt op og kigge. Dette foregik på gammel traditionel vis. Derefter kom vi så sandelig op og fik lov at kigge. Oplevelsen var bare WOW, og vi lader billederne fortælle historien.

Under Ninettes besøg blev der også kredset lidt ekstraordinært om mad og drinks ;).

– og slappet lidt af

Den 14. november skulle Ninette desværre tilbage til sin egen båd. For at sætte hende af i lufthavnen og samtidig tjekke ud ovre i “storbyen,” tog vi alle tre køreturen igennem et meget kuperet og spændende terræn. Vi måtte dog lige vente nogen tid på chaufføren igen, for han havde jo set, at der var nogle fisk i vandet…..

Asfalterede veje findes kun nær store byer. Alle andre steder er det terrænkørsel der siger spar to. Selvfølgelig skulle vi sidde ude på bilens lad uden seler og den slags sager. Det er nemlig normalt hernede, og det gør jo oplevelsen 10 gange mere intens. Bonussen lå i vinden, duftene, lydene og ikke mindst sandet som satte sig alle stedet. Her er en billedserie fra dagen.

Hvad dyrelivet i Vanuatu angår, så nåede vi at se mange små fisk som næsten bosatte sig omkring båden.

Lidt større fisk var der også. De spiste grådigt alt hvad vi lukkede ud i vandet fra vore vaske, og samtidig pollerede de båden eller spiste lidt af den. Sådan lød det i hvert fald.

Ud fra fiskernes fangst kunne vi tydeligt se, at makrel var bugtens hovedfisk. Hvad angår i luften og til land, så så vi flyvende hunde og en masse firben. Oven i købet var der ikke myg ude i bugten (kun inde på land), men til gengæld var der rigeligt med fluer. Disse holdt dog fyraften mellem 16 og 08, hvilket jo var ret høfligt af dem.

Den 15. november blev Janes fødselsdag fejret på afslappende maner.

Eftersom fiske-stammen fiskede hver dag UNDTAGEN i weekenden hvor ALLE slappede af, skal du også lige se lidt billeder af hvordan det foregik. Når nogle på land ikke havde det store at lave, kom de gerne forbi og assisterede ved at fortælle, oppe fra land, hvis de kunne se en stime et sted, og så blev der roet til.

Den 16. november var vi inde og give det sidste til landsbyen som vi kunne undvære

– og se hvor langt de var nået med kirken.

Ved middagstid begav vi os videre på farten. Mere om det i næste oplæg :).

477total visits,5visits today