Guernsey

Fordi vi gerne ville videre og fordi vinden synes at det var en dårlig idé på det tidspunkt valgte vi den 8/8-18 at tage et smut til den lille søde ø Guernsey, som hører under Kanaløerne. Imidlertid havde vi ikke nået at finde et gæsteflag hertil, så efter et dyk i stofposen under turen blev der ihærdigt klippet og syet mens bølgerne bestemt ikke gjorde det nemmere

– og vi er stolte af resultatet!

Indsejlingen til St. Peter Port var flot – der lå jo lige en charmerende by og et slot og ventede på os

Sammen med jævnlige besøg af diverse færger (som fyldte godt når de drejede for at komme ind på deres plads) og flyvemaskiner

Efter en dejlig overnatning med det gule flag oppe for første gang (hvilket betyder “mit skib er smittefrit, jeg anmoder om frit samkvem med land”), kom havnefogeden forbi næste morgen, og efter at have udfyldt nogle papirer havde vi så tilladelse til at gå i land.

I de smukke gader travede vi rundt i en del timer

og på havnen blev vi (endnu engang) fascineret af tidevand.

inden vi hoppede på båden igen og sejlede en lille mil før vi smed ankeret ud i et smukt område.

756 MANGLER

 

Det er dejligt, at hun endelige er i brug på denne tur – og med 5,5 meters tidevandsforskelle er det også lidt spændende både at have kæde nok ude samt ikke at stå på grund indenfor de næste 6 timer – men vi mener selv, at vi havde regnet det godt ud.

Den første ankringsnat blev dog noget af en oplevelse. Vinden var ikke slem, men der var mange og store og dønninger. Kun i aflåst sideleje kunne man ligge nogenlunde stille i køjen. Resultat heraf blev, at vi natten over sammenlagt havde nået cirka ½ times søvn! Da vejrprognoserne desuden sagde modvind i for høj styrke samt modbølger hele vejen, besluttede vi at vende tilbage til St. Peters Port og tilbringe dagen der. Det var en god beslutning, og lidt afslapning trængte vi vist også til.