Hyggekrogen i NV Spanien, 30-8-18

Nu er det tre dage siden vi forlos La Coruña, og vi har fået nydt den smukke spanske natur til fulde med korte ben (sejlture) samt overnatninger på lækre ankerpladser. I strækningen heroppe sejler vi ikke ret langt om dagen, for knap er vi kommet væk fra den lille bugt vi overnattede i til en ny dukker op og kalder på os. Desuden skal vi bruge cirka to måneder på en strækning af samme længde som over Biscayen, der jo kun tog os en tre dages tid, så vi har ikke rygende travlt.

En sjov ting vi prøvede på første dag i dette kapitel (27/8-18) var, at vi endte i en ret tæt tåge kort efter vi havde forladt La Coruña, hvor der kun var lidt diset. Det var en stille og rolig tur uden problemer

Efter en times tid kom vi ind i et “hul” i tågen, hvor solen bagte fra en blå himmel imens tågen lå som en mur hele vejen rundt om os. Vi kunne stadig først se skibe/både når de var relativt tæt på. Nogle enkelte tynde skyer hastede af og til lige hen over masten (måske en 20 meter over).

Efter et par imponerende timer med mange billeder kom vi ind i tågen igen

Vi havde i øvrigt glemt at gemme kaffen væk…

Da vi nærmede os destinationen samme dag (Camarinas bugt) fik vi øje på “figurklippen,” som viste nye figurer så snart vi havde flyttet os lidt så vinklen havde ændret sig lidt. Den første og mest fremtrædende figur vi så, var aben, som du (måske) kan se ude til venstre på billedet

De samme klipper fik også vinden til meget pludseligt at accelerere fra 7 m/s til 14 m/s, som blev ved over et stykke. Da vi befandt os på læsiden af den lidt lave bjergkæde gætter vi på, at det var en føhnvind, hvilket vi ikke har opdaget før.

Lidt billeder fra vores ankersted Ponto Arnela

Her fik vi behandlet de nye mastetrin

og midt i arbejdet blev det pludselig tåget

Opvasken blev også klaret (ikke at vi havde sprunget lidt over med det de sidste dage selvfølgelig – vi var bare løbet tør for nogle dele…)

Efter en tur ud på de små dønninger, som i virkeligheden er lidt større end man tror, når man kigger ud over vandet alene

og en masse smuk natur

er trinene blevet monteret

og vi er landet i Poerte de Muros, hvor Jane for første gang har fået kindkys som hilsen – vi er virkelig ved at være sydpå ;).

De næste mange dage forventes dagene at være meget tilsvarende. Korte ture til nye smukke steder, hvor ankeret ryger ud og vi nyder livet. Først når maddepotet er løbet tørt tager vi en kulturdag med wifi i den nærmeste havn… Livet er hårdt ;).

Desuden kan jeg lige tilføje, at vi også får holdt liv i den danske kultur ombord – specielt med gamle danske film.

Åh ja, og så er vi begyndt med “Macumbas regelsæt” 🙂

 

191total visits,1visits today