Biscayen, 14 til 17-8-18

Den 14. august 2018 startede vores store eventyr med at komme over Biscayen. Man har hørt mange dårlige historier om, at det kan være helvedes ild hvis man ikke rammer det rigtige tidspunkt hvad vejret angår, men også, at havet på andre tider kan være fladt som en pandekage.

Vores tur startede med en diset og stille morgen. Bølgerne var lidt høje men blide – tænk, at de bølger kommer ude fra Atlanterhavet, og at det er på kanten af det enorme hav vi nu sejler. Det giver lidt gys i maven samt fascination.

Et stort skib havde “mistet sin øverste del” i tågen.

923 MANGLER

Og disen forsvandt

Med tiden begyndte dybden under os også at vokse

og efter de 100 meter under os begyndte instrumenterne at have problemer. De hoppede og sprang fra intet til 7 meter til 64 meter til ingenting osv. selv om der stadig var op til 3000 meter under os.

Selvom vi gerne ville have sejlene oppe hele tiden blev  vinden ved med at drille, og når farten var 0,0 knob måtte motoren tager over for nogen tid. Ellers bød første døgn på at vi mødte en flydende EU-palle og en masse delfinbesøg om natten. Vores tre timers vagter om natten gik også fint, men det blev lidt op ad formiddagen før vi var helt udhvilede.

Om morgenen den 15. begyndte vi at gruble lidt over dieselforbruget, og vi regnede efter igen og igen med alle de sikkerhedsmarver vi kunne komme på. Der så stadig ikke ud til at være nogle problemer.

Til frokost grillede vi pølser, og for sjov skyld var vi lige ovre nær Pumba og smide en posefuld over til dem. Et par timer senere fortalte de så over radioen at de havde fanget en ca. 10 kg. tun samt set finhvaler.  Tunen betvivlede vi en del, men vi var overbeviste da de nogle timer senere kom og kastede et par store fileter samt citroner og krydderurter over til os. Det var en lækker overraskelse til aftensmaden :D.

Om aftenen fik vi selv set en masse finhvaler. De er virkelig imponerende!

Jespers mave var blevet lidt urolig angående vores dieselmængde, så om aftenen havde vi lidt sjov med at få en fem liters dunk over på Macumba fra dem af (den kom i øvrigt aldrig i brug).

Om aftenen den 16. begyndte vejret at ændre sig. Vinden tiltog og bølgerne voksede. Heldigvis kom begge dele bagfra, så det var ikke frygteligt, men vi rebede begge sejl  og udrustede os til en hård nat. Natten blev også hård, men mest fordi bølgerne fik os til at rulle så meget, at vi blev kastet rundt i køjen. Ud på natten konkluderede Jesper at det bedste sted at sove var sammenkrympet på cockpittets dørk (gulv) mellem tofterne (bænkene) og bordet. Dette blev så dyrket resten af natten af den som ikke var på vagt. For sikkerhedens skyld havde vi også redningsveste og livliner på.

Da solen begyndte at stå op den 17. var vi ved Spaniens kyst,

og vi havde nogle dejlige timer med bedre vejr og en masse besøg af legende delfiner.

FILM MANGLER – men den kommer 😀

Vi havde bemærket at Pumba var drejet en del af, men de vendte tilbage igen. Vi mistænkte dem lidt for, at det måske havde noget at gøre med vores aftale om, at dem der kom først i havn skulle give øl. Da vi var landet bekræftede de vores mistanke grinende.

Her i La Coruña lå der allerede seks danske både. Danmark er simpelthen ved at invadere verden til havs!

Vi fejrede vores ankomst med en flaske champagne,

og efter de 381 mil på tre døgn, fem timer og 20 minutter (med manglende søvn den sidste nat) var vi godt brugte om aftenen, så nattens søvn kom af natur også til at vare over 12 timer, og oprydningen måtte vente til dagen efter.

 

468total visits,4visits today