De første par uger i level 4, NZ, 10-04-20

Som du måske bemærkede i sidste oplæg, så har vi en virus hernede som hedder Corona – er det mon noget du har hørt om? ;).. Denne Corrona fik den 25. marts klokken 23:59 sikkerhedsniveauet til at gå fra level 3 til level 4. Det vil sige til fuld isolation bortset fra det livsnødvendig.

Af netop denne årsag mente vi det ville være lettere at handle INDEN det blev mere kompliceret. Vi sejlede derfor til Waiheke Island, hvor vi ville tilbringe isolationsmåneden, om formiddagen. Da ankeret var på plads kom gummibåden i vandet og vi begav os på indkøbsekspeditionen.

Turen blev en “lidt” større oplevelse end hvad vi havde forventet…

For det første var butikken allerede gået til 4. niveau, så vi skulle pænt holde afstande, afspritte vore fingre osv.

Det var ok, og som bonus var der begrænset antal personer i butikken, så det var dejligt roligt at gå rundt og handle. Til gengæld havde nogle mennesker hamstret, selvom det ikke var nødvendigt, så nogle enkelte ting måtte vi se langt efter eller finde et alternativ til. De ansatte knoklede for at nå at fylde hylderne i det tempo de blev tømt. De så allerede brugte ud, så et smil tog de imod med kyshånd :).

Efter at have handlet ind kom den hårde slæbetur helt ned til gummibåden, og dernede ventede dagens største overraskelse… Tidevandsforskellen!

Fordi vi havde parkeret gummibåden samme sted et par gange før uden problemer havde vi ikke tænkt det store over tidevandet. Da vandet i området desuden var meget grumset havde vi ikke lige bemærket, at bunden kun hældte meget lidt. Som resultat lå gummibåden nu omkring  70 meter fra vandet, så der skulle slæbes! Først satte vi alle taskerne fra os og fik slæbt gummibåden ud til vandet. Til vores overraskelse begyndte vi at synke længere og længere ned i mudderet jo længere ud vi kom. Undervejs måtte skoene sågar tages af, da de blev hevet af fødderne og snart ikke kunne hives ud af mudderet igen… Da vi ENDELIG nåede vandet havde vi mudder næsten op til knæende… Nå men da gummibåden endelig var kommet i vandet måtte vi så gentage turen frem og tilbage nogle gange før vi havde fået alle taskerne med. Taskerne var selvfølgelig tunge og fik os til at synke lidt dybere ned.. Da gummibåden endelig var blevet læsset måtte vi skubbe den et godt stykke før der var dybt nok til brug af årerne. Som prikken over i’et fik vi selvfølgelig en masse mudder med ombord – både på os selv og på taskerne. Gummibåden nåede at skifte farve… Sikke en omgang! Her er lidt billeder.

Efter nogle dage vendte vinden til en ufavorabel retning, så i stedet for at ligge og hoppe valgte vi den 28. marts at sejle op på den nordlige side af øen i stedet, nærmere betegnet til Oneroa Bay.

På turen derop undlod vi at tænde vores AIS, da vi stadig var en smule usikre på hvor strenge de var hvad angår at flytte sig. (Senere har de uddybet det, så vi ved at det er ok at flytte sig på grund af vejret men ikke for fornøjelsens skyld). Undervejs kom der pludselig en stor båd direkte imod os med ca. 20 kts. og uden AIS på. Vi blev lidt spændte, og tankerne faldt da på om det mon var politiet…. Heldigvis viste det sig bare at være en færge til øen, og vi fik ikke nogle problemer på turen. 

Oneroa Bay var et lækkert sted at ligge.

Der var en masse at se på/holde øje med, vi kunne komme af med vores affald samt få fyldt gas på og endelig kunne vi købe det mest basale lige i nærheden samt tage en taxa til det store indkøb. Sjovt nok lå båden Ponyo også her (dem lå vi ved siden af tilbage i Fiji, da vi biksede med at blive tjekket ind). Besætningen og navnet var det samme, men de havde i mellemtiden købt en ny båd…

I begyndelsen var det hårdt at ligge isoleret. Vi røvkedede os! Men at kede sig blev også for kedeligt, så vi begyndte at finde på lidt af hvert.  

Blandt andet fik vi en stor hobby i de lokale ænder. Flere gange om dagen blev de fodret med hvad vi kunne finde. Jesper fik også gjort sin debut med at håndfodre ænder. Vi fandt ud af at de var vilde med brød og kød i små stykke, imens de lige skulle være sikre på, at der ikke kommer noget bedre, før de gik i gang med salaten… Vi begyndte at kende deres enkelte karakterer, og vi nåede da også at navngive et par stykker af de mest faste.

Ænderne blev så sociale, at de gerne deltog i så meget som muligt. Her var de med på en tur rundt om båden sammen med Jesper, som var i gang med at fjerne lidt skidt på båden hist og her.

Når ja, og indimellem kom mågerne også forbi…

Vandet blev vi også meget glade for. Der blev plasket, snorklet, svømmet, roet, padlet og hostet en masse… Vores frygt for hajer er vist gået over.. Og så kiggede vi på de mange fisk som hoppede og dansede over det hele flere gange hver dag.

(denne “vandmand” var ca. 1 cm. høj)

Andre hovedaktiviteter under opholdet var at se (mange) film, lave lidt småting, lægge kabaler, spille computerspil, lave mad samt nyde det, fiske en lille smule (stadig ingen gevinst) samt sove.

Iblandt de mere underholdende af de praktiske ting var en klipning af Jesper :).

Først prøvede vi med barbermaskinen.

– men den kunne ikke klare mosten.. Til gengæld lykkedes det med en lille hobbysaks :).

Med hensyn til bådarbejdet blev Jesper også så ivrig af rastløshed, at han kastede sig over at vaske cockpittet.

Et par gåture på land nåede vi også, da myndighederne stadig opfordrede til at man dyrkede motion – så længe man holdt sikker afstand og kun én gang om dagen.

En af dagene legede vi sågar “helte”. Jesper havde fået øje på noget lidt stort, som lå og flød længere ude uden personer. Vi hoppede på gummibåden og samlede dette liggeunderlag på. Vores bedste gæt var, at det kom fra det store skib som lå lidt derfra, og vi havde ret. De blev glade for at få det tilbage, men vi blev desværre ikke inviteret ombord til en rundvisning som tak.. Vi vælger dog at tro, at det var på grund af coronaen og ikke fordi de ikke havde lyst ;).

Politiet så vi også en del til, imens de holdt øje med at folk fulgte covid-19 reglerne. Et par gange dagligt kørte en politibil forbi, og nogle af dagene så vi over helikoptere med samme formål.

Fordi vejret ændrede sig så Oneroa Bay ikke var god at ligge i længere, var vi den 4. april inde og storhandle igen. Læg mærke til hvor øde der var i den ellers meget livlige turistby, da vi var oppe for at få en taxa.

Heldigvis kørte taxaer stadig når det drejede sig om madindkøb, og det gik lettere med gummibåden denne gang – selvom indkøbet havde været så stort, at vi måtte tage to ture for at få det hele med ud.

Dagen efter, den 5. april, flyttede vi så hjemmet til Islingtong Bay, hvor vi havde været før. Det var et dejligt sted at komme til igen, og så er det altid sjovere at ligge stille end at ligge og hoppe :).

I modsætning til sidst vi var her, var der denne gang næsten ingen andre både end os.

Her fortsatte vi med at underholde os selv (selvom der ikke var nogle ænder at underholde sig med her).

Den 7. april blev det tiden til en gåtur, inde langs den fascinerende strand, imens det var lavvande. Vi må på forhånd advare om, at der vises mange billeder herfra, da Jane er dybt fascineret af geologi, farver og form..! 😉

(menneskeskrald så vi desværre alt for meget af)
(Det er vist den mindste snegl vi hidtil har set)

Den 8. april kunne vi i Island Bay fejre den 14’ende dag i karantæne og dermed halvvejs. Wuhuuuuu :D. Som bonus havde vores transportskibs ankomst på dette tidspunkt også stabiliseret sig til 6. MAJ i stedet for hele tiden at blive forsinket yderligere. Nu begyndte vi at tro på det :). Med en bygedag der sagde spar 2 hjalp dette, samt solnedgangen og nogle flere gode film, på humøret :).

474total visits,5visits today