Seixal, 24-9-18

Vores bosted her nær Lissabon, Seixal, er rigtig hyggelig. Vi ligger ved en lille bro (den eneste af slagsen her), som ligger lige ved byens centrum hvor det hele foregår og alle mødes – også de gæve gutter som sidder og diskuterer verdenssituationen hver formiddag

Efterhånden kender vi også nogle af de lokale. Blandt andet ligger Pumbafolkene her stadig, og desuden er vi blevet gode venner med to af de lokale. Den ene er havnemanden Igor

Og den anden er turistdamen Silvia (til højre)

De er begge så søde og hjælpsomme, at vi kan ikke lade være med at smile når vi møder dem.

Som oplevelser her på egnen kan jeg nævne, at jeg nu har prøvet at sejle gummibåden alene

samt at selve byen også er rigtig hyggeligt! De mangler bestemt ikke gode spisesteder (de har sågar et RIGTIGT pizzaria!)

En enkelt flok beboere vi ikke er helt vilde med, er de lokale myg. De er små og næsten lydløse, men de elsker blod mindst ligeså inderligt som de danske. Heldigvis har vi regnet dem ud, for hver dag har vi en myggeinvasion fra 19:30 til 20:30 (½ time før og efter solnedgang), samt fundet de bedste lokale produkter imod dem – det er en fornøjelse. Vi har dog et par gange måtte løbe med faklende arme for at komme til båden i det tidsinterval uden at løbe tør for blod. Det problem er vi dog ikke ene om, de lokale kan også få fart under futterne!

Næste lørdag skal de sende MTV TV live her fra havnen. Det er noget med fest, musik og en live DJ ude på stranden, så vi kan se, at forberedelserne allerede er godt igang og Igor har rigeligt at lave. Hverken kaptajnerne på Macumba eller Pumba kan dog overtales til at vente på det, så i morgen starter vi op i bådene og begiver os mod Madeira. Som kompensation har vi dag handlet rigeligt med god mad og guf ind til de fem døgns tid til vands :).

266total visits,2visits today