Éneren Porto Santo, 4-10-18

Dagene i Porto Santo blev vidunderlige!

Under vores ophold begyndte vi at kalde den for “ener-øen”, for som en lokal fortalte, så har de kun én af det hele – én butik, én lufthavn, én cykelforretning, én bank, én tankstation osv, de eneste undtagelser er fængsel, for det har de ikke noget af, men restauranter, caféer og politi/GNR’er (sikkerhedstyrken), dem har de mange af.

Porto Santo er det første sted vi er kommet til, hvor det er traditionen at man maler et logo på havnemolen, så allerede første dag havde vi været i den lokale isenkrammer (som der kun var én af) og købt maling. Pumba og Macumba knoklede nær hinanden

imellem de utallige andre kreative værker

og det hårde arbejde krævede væske

GNR manden som var på vagt kom desuden forbi og fortalte os, at det faktisk først er dagen inden man tager afsted at der males, men det kunne vi jo ikke vide – vi var nybegyndere ;). Desuden var det meget godt vi startede i god tid, før vi blev alligevel først færdige dagen inden afgang. Det skal jo gøres ordentligt.

Den 2/10 blev eventyrsdagen. Vi tog nemlig på ATV-tur med Pumbafamilien. Herfra en masse billeder

Til frokost besøgte vi en lokal café anbefalet af ATV-guiden, og denne café var virkelig lokal. Vi hilste på en der arbejde i havnens café/bar og en tjener fra en anden restaurant måtte tage imod vores ordre, da ham på arbejde ikke kunne et ord engelsk. De fleste af os prøvede den lokale specialitet

Vi besøgte også Casa de Serra, som er en “original gård” på øen. Den er bevaret og bruges stadig.

 

Da vi afleverede ATV’erne havde vi lidt travlt, for vi havde reserveret bord på en fin restaurant om aftenen, og taxaen var der allerede for at hente os. Som følge kom vi alle som vi var – lidt svedig parfume, lettere trætte og for Janes vedkomne med et voksende hul i bukserne. Restauranten tog det med fuld ro i sindet og vi blev forkælet til UG.

På dag nummer tre kedede vi os heller ikke. Jesper fik lavet rigtig hul i øret som en sømand. Det blev gjort på god klassisk maner med is om ørerne samt alkohol indenbords som bedøvelsesmidler og en større sejlnål i værk

Masser af sterilitet

En kartoffel til at putte bagved

og så en nål i

Det var lige efter youtube klippet, men da en gammel klump arvæv fra tidligere hul kom i vejen tog det fire forsøg, med tre personer involveret. Det blev hårdt men flot, og Jesper klarede det fornemt.

Efter den hårde omgang tog vi på stranden og slappede af samt fik snorklet og kigget på flotte fisk. Vi er kommet ned på de breddegrader man ser om på fjernsyn, og det er mindst ligeså smukt og fascinerende i vireligheden. Lige nogle naturbilleder

Da vi forlod havnen den 4/10 sagde alle de lokale vi havde lært at kende på gensyn, så de er vist overbeviste om at vi kommer tilbage. Og hvem ved? 🙂

I øvrigt så vi også den første levende kakerlak her, så nu skal skoene til at vaskes, emballagen af det indkøbte af osv. før de kommer ombord.

284total visits,2visits today