Great Barrier Island, NZ, 15-02-20

Så er der (endelig) nyt på tapetet igen.

Som sædvanlig fortsætter vi hvor vi slap i sidste omgang :).

Efter at have forladt Whangarei Marina den 11. januar var vores næste store mål Great Barrier Island, som vi havde hørt meget godt om. Turen derud var dog lidt for lang til vore efterhånden dovne tendenser hvad angår sejlads. Derfor ville vi lige tage en overnatning to forskellige steder undervejs. Første sted blev McLeod Bay nær Wangarei Heads. Turen dertil var den samme som ind til marinaen, men stadig flot.

Til vores overraskelse var det den helt rigtige dag vi landende. Da vandstanden begyndte at falde myldrede det til med motorbåde, som slog sig ned ved en sandbanke der kom frem.

Det viste sig at være en stor årlig begivenhed ved navn Snakeparty. Imens den lille ø var fremme blev der også festet igennem. Der var livemusik fra et skib som med vilje var sejlet på grund derud kombineret med en god summende stemning og en masse grinen og skålen. Da vandstanden begyndte at stige igen ud på eftermiddagen begyndte festen at blive ophævet, og bådene begav sig hjem igen. Trods deres store væskeindtag var de stadig rigtig gode til at sejle ordentligt samt huske redningsvestene :).

Fordi det var så sjov en idé skulle vi også selv lige prøve at ligge ude ved den sandbanke, kaldet McDonnald Bank. Derfor sejlede vi derover dagen efter, den 12. januar. Fordi vi selvfølgelig ville have den helt rigtige plas endte vi med at sejle næsten 1,5 gang rundt om McDonnald Bank før vi fandt det helt rigtige sted, men så nød vi det også fuldt ud :).

Et par timer senere lå vi imidlertid ikke så godt der længere, så vi flyttede os over til fastlandskysten få meter derfra (nær der hvor bilerne holder på det sidste billede). Her kunne vi så se den lille banke forsvinde under vandet igen.

Efter et par timer her drillede tidevandet samt en anden båd, så vi måtte flytte os lidt endnu en gang!

Denne gang endte vi i en lille nærliggende bugt ved navn Paroa Bay. Vi plantede ankeret i sandet i den lille sidegrens-bugt The Nook. Her kom vi til at ligge så fantastisk godt, at vi ikke kom videre før den 17. januar.

I the Nook fik vi hygget os godt, og til tider fik vi gæster.

Vi fik blandt andet prøvet det paddleboard vi har lånt af pumbanerne, og det gik forbavsende godt. Til vores egen skuffelse faldt ingen af os i vandet… Heller ikke på vores lille konkurrencetur rundt om en bøje.

En af formiddagene i the Nook hørte vi en mystisk plaskende lyd. Hvad end det var, så var det for stor en ting til at være et menneske, så vi rejste os for at se hvad det kunne være. Vi kunne se på overfladen hvor det var sket, og til vores store overraskelse kom der pludselig en stor haj helt ud af vandet inden den, endnu en gang, plaskede i. Vi var ved at tabe kæberne af overraskelse, men desværre så vi ikke mere til den.

Den 17. januar gik turen videre.

På vejen tog vi lige et lynstop i Mardsen Cove Marina for at få tømt skrald og få fyldt brændstof på, da vejret ikke rigtig var egnet til sejl for tiden…

Derefter fortsatte vi ud til Whatapuke Island, som er en af de mange fredede new zealandske øer. På vejen mødte vi en rigtig kapsejladsbåd, som var ude og træne med instruktører i motorbåde ved siden af og det hele.

Vi skulle ikke langt før vi fik Whatapuke Island i syne.

Vandet herude viste sig at være fuldt af liv.

Ved vores ankerplads var der også smuk natur og godt med dyreliv i vandet.

Til vores positive overraskelse valgte Burmese Breeze at kommet et smut forbi inden de skulle mod nord dagen efter. Det blev en gyngende men hyggelig aften.

Den 18. januar tog vi det sidste ben ud til “paradisøen” Great Barrier Island. Ved denne dejlige ø nød vi livet helt frem til den 29. januar i lækre rolige bugter og med skønne gåture lige ved siden af samt godt med dyreliv – specielt fugle. På turen dertil lykkedes det os ikke at fange nogen vind af betydning, så i stedet blev der en masse af tid til at tage billeder ;).

Første stop blev Karaka Bay. Her fik vi virkelig stiftet bekendtskab med kakaer og et af deres yndlingstræer. Førstnævnte var ikke spor generte. Faktisk var de ret ligeglade med om der var mennesker i nærheden, og de holdt sig heller ikke tilbage fra at fortælle når de bevægede sig fra træ til træ – om dagen såvel som om natten. Måger og strandskader samt en and og en tui hyggede sig også dette sted.

(svært at se, men dette er en tui)

Næste stop blev Rarohara Bay, hvor vi var så heldige at møde Krabats besætning igen (engelsk par som vi sidst mødte i Bora Bora). Det blev til nogle hyggelige aftener sammen. På vej derover begyndte vi at se deres mange fiskedambruger. Og så var der lidt specielle både på stedet.

(denne båd var ca. 24 fod, hvor Macumba er 37 fod. Er den ikke sød?)

En af dagene skulle Jesper lige ind og købe lidt væskeforsyninger. På denne tur gik det imidlertid helt galt med gummibådens motor. Den stoppede pludselig og ville ikke startes igen. Som resultat måtte han ro det sidste stykke ind og derefter blive trukket ud til båden af en anden båd (vi lå ret langt væk fra broen). Motorens fejl viste sig at være brændstoffet. Vi var igang med at bruge det vi havde fyldt i vores store dunk helt tilbage i Europa, og det viste sig under fejlsøgningen at det var så ferniseret at den sidste del ikke kunne bruges. Noget ren benzin i stedet løste heldigvis problemet.

Fordi Jesper trængte til noget nyt at lave, genoptog han det med at fiske. Første dag gik ihærdigt. Der gik maksimalt fem minutter imellem hans udskiftning af kroge, da ingen fisk blev øjeblikkeligt fristede. Efter en times tid måtte der holdes pause, da en pingvin var igang med at fiske lige omkring os. Efter pausen var der næsten held! Da Jesper var lige ved at have fiskekrogen hjemme så han en fisk, som var på jagt efter den. Om han blev forskrækket vides ikke, men instinktivt hev han i hvert fald lynhurtigt krogen op, og fisken fortsatte så bare forbi….! Ja ja, lidt øvelse skal der måske til…

To af dagene blev det til lange gåture i området.

Den første var Warrens Track ud og se et LILLE vandfald samt Bridle Track.

(cikader kan tydeligt høres! Med en gruppe rundt om os skulle vi næsten råbe for at kunne høre hinanden)

Dagen efter var det Glenfern Sanctuary Track:

(Området var isoleret fra omverdenen med en mur og en masse renlighed for at holde en bestemt new zealandsk træsort beskyttet mod en sygdom de ikke kan klare)

Efter denne tur mødte vi Krabats besætning, som var på vej ud på Old Ladies track – og den skulle Jane da også lige have med ;).

(disse huse var der en del af. Inde i dem blev der hver dag lagt et stykke papir, og ude i enderne var der blæk. Som resultat kunne dyrelivet nøje følges ud fra dyrenes fodspor)

Vores tredje ankersted blev Smokehouse Bay. Stedet er ret hyggeligt for sejlere, da der er rygehuse (til de friskfangede fisk), grillovn, grillsted, gynger, badefaciliteter med mere til fri benyttelse.

Fjerde stop blev Kiwiriki Bay. Dette var endnu en skøn bugt. I Jespers fortsatte forsøg på at fange en fisk var en meget ihærdig skarv forbi. Den fulgte nøje med i hvad Jesper lavede og holdt sig i området hvor krogen landede. Vi mistænker, at skarven nåede at tage fiskene før de fangede krogen….

En lækker gåtur blev det også til her :).

(aftalen var maks 1 time ud!)
(En kaka)
(disse blade – silver fern – brugte man i gamle dage til at lægge som vejvisere om natten, da de er sølvfarvede på undersiden og skiller sig meget ud)
(Denne piwakawaka/grå visftehale vimsede rundt så den var svær at fange med kameraet. Vi har ladet os fortælle, at de søger efter dyr som kommer frem når mennesker sætter jordens støv i bevægelse.)
(Kereru/New Zealandsk due)

Ombord på båden havde Keld også nogle modige dage.

Hermed må det være tid til en lille pause, men del to følger snart :).

Rigtig god weekend!

398total visits,1visits today